Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Bagmandspolitiet tiltaler Atea for bestikkelse

pix-Atea
IT-selskabet Atea bliver nu tiltalt som selskab i den store bestikkelsessag. Arkivfoto: Martin Rasmussen, Scanpix Foto:

Anklagemyndigheden rejser nu straffesag mod IT-selskabet for bestikkelse og underslæb til i alt 1, 2 mio. kr. Yderligere syv personer tiltales i sagskomplekset, oplyser anklagemyndigheden.

Straffesagen om bestikkelse af offentligt ansatte bliver nu udvidet til også at omfatte det private IT-selskab Atea, hvor fire personer ifølge anklageskriftet har stået bag aktiv bestikkelse og medvirken til underslæb. Det drejer sig blandt andet om uberettigede rejser og hotelophold – i nogle tilfælde til betydelige beløb med destinationer som Dubai og Las Vegas. Hertil kommer middage på gourmetrestauranter.

Der er også rejst tiltale for passiv bestikkelse og underslæb mod tre offentligt ansatte, som alle har haft betroede stillinger i en offentlig myndighed.

I alt er det kriminelle udbytte ifølge anklageskriftet på mere end 1,2 mio. kroner, fremgår det af en pressemeddelelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet.

RB PLUS FAKTA: Herfra kommer de anholdte i stor bestikkelsessag

Fire tiltalt for aktiv bestikkelse

Der er ifølge Bagmandspolitiet rejst tiltale for aktiv bestikkelse og medvirken til underslæb mod fire personer i Atea – og mod selve selskabet som juridisk person – for i strid med straffeloven at have ydet aktiv bestikkelse rettet mod de tre offentligt ansatte i 18 tilfælde. De syv personer er alle tiltalt efter paragraffer i straffeloven, der kan give straffe på op til otte års fængsel. Bagmandspolitiet vil endnu ikke forholde sig til et eventuelt strafniveau, men mener dog, at en dom vil kunne medføre krav om konfiskation af økonomisk udbytte. Det er for hver af de tiltalte i størrelsesordenen mellem 65.000 kroner og 394.000 kroner – tilsammen mere end 1.200.000 kroner..

Hvem der er tiltalt, fremgår ikke af pressemeddelelsen fra Bagmandspolitiet, men Berlingske Business erfarer, at administrerende direktør for Atea i Danmark, Morten Felding, ikke er blandt de tiltalte. Han oplyste selv tidligt i forløbet, at han var blandt de sigtede, fordi han havde undladt at gribe ind over for, at Atea uberettiget forærede en medarbejder ved Region Sjælland en rejse til Dubai.

Atea oplyser i en pressemeddelelse, at de tiltalte fra Atea er tidligere Atea-medarbejdere, herunder tidligere ledere.

Billede

»En særlig sag«

Chefanklager Steen Bechmann Jacobsen fra Bagmandspolitiet betegner i pressemeddelelsen bestikkelsessagen, som en særlig sag.

»Det er en særlig sag, der tilsyneladende viser en tæt forbindelse mellem de offentligt ansatte og det private selskab. Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned på private selskaber, der benytter sig af aktiv bestikkelse, og offentligt ansatte, der modtager en sådan bestikkelse. Det er selvsagt vigtigt, at straffesager om bestikkelse bliver rejst. Det er naturligvis afgørende, at samfundet kan have tillid til, at ingen private selskaber forsøger at afspore offentligt ansatte i betroede stillinger til at varetage andet end saglige hensyn, og at offentligt ansatte ikke træffer afgørelser eller indgår aftaler på usagligt grundlag« siger Steen Bechmann Jacobsen.

Ifølge chefanklageren er »hver en sten blevet vendt«, og efterforskningen i Bagmandspolitiet har derfor været langvarig og de juridiske overvejelser har været særdeles grundige.

30BUSPix-Atea3-153249.jpg

Koncernchef beklager

Atea ærgrer sig over sagen, fremgår det af en pressemeddelelse.

»Jeg ønsker at beklage på vegne af Atea. Atea har nultolerance over for korruption, og det er mit ansvar som koncernchef at sikre, at Atea Danmark er et trygt selskab at samarbejde med. Atea har derfor siden juni 2015 samarbejdet med den danske anklagemyndighed (SØIK) i forbindelse med den pågående efterforskning, og vi har også gennemført vores egen interne efterforskning. Derudover har vi styrket vores interne kontrolrutiner for at gøre vores yderste for, at dette ikke skal kunne ske igen,« siger Ateas koncernchef Steinar Sønsteby.

RB PLUS Familier fik elektronik i bestikkelsessag

Med de aktuelle tiltaler er der nu rejst tiltale mod i alt 22 personer i hele sagskomplekset. Der er foreløbig faldet dom i otte sager, hvor der er sket domfældelse i seks sager, herunder fængselsstraffe, og frifindelse i to sager. Flere af sagerne er anket til landsretten. Herudover er sigtelserne frafaldet i yderligere 19 sager.

Sagen om bestikkelse startede i juni 2015, da politiet afslørede, at IT-virksomheden Atea var mistænkt for at have bestukket offentligt ansatte i blandt andet Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.

Særligt en tur til 400.000 kr. til Dubai samt rejser til USA sprang i øjnene.

I juni 2016 blev Atea-sagen udvidet, da politiet slog til igen og ransagede privatadresser tilhørende ansatte fra bl.a. Udenrigsministeriet, Anklagemyndigheden, Rigspolitiet, Københavns Kommune, DSB og Forsvaret, som Atea ifølge politiet havde bestukket med billige eller gratis iPads og smart phones.

Bestikkelsessagen omfatter derfor to sagskomplekser. Sagerne fra sommeren 2015 betegnes som »hovedsagen«, mens det andet sagskompleks med de beløbsmæssigt mindre sager af politiet betegnes som »kontantsalgssagerne«.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen