Berlingske Business

Bagmandspolitiet overvejer svensker-sigtelse i Bagger-sag

Bagmandspolitiet overvejer svensker-sigtelse i Bagger-sag - 1
Bagmandspolitiet overvejer at sigte to svenskere for deres rolle i IT Factory-skandalen. Foto:

De to svenskere Michael Ljungman og Magnus Söderlund kan være på vej til at blive efterlyst af dansk politi. Bagmandspolitiet overvejer at sigte de to svenskere for deres rolle i IT Factory-skandalen.

Stein Baggers adresse vil også i den nærmeste fremtid hedde Vestre Fængsel. Hovedmanden i nyere tids største svindelsag fik fredag forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger. Men der kan være andre sigtelser på vej i sagen, og især en række svenske statsborgere bør frygte henvendelser fra dansk politi.

Bagmandspolitiet overvejer nemlig netop nu om man skal rejse sigtelse mod to svenske statsborgere, der angiveligt har hjulpet Stein Bagger i millionfupnummeret bag IT Factory.

"Vi efterforsker intenst det svenske spor i sagen, og vi vurderer om der er grundlag for at rejse en sigtelse. Vi koncentrerer stadig hovedparten af efterforskningen om Stein Baggers rolle. Hvis vi vælger at sigte de svenske statsborgere skal vi være helt sikre, og vi foretager ikke den slags skridt før vi er helt overbeviste om deres rolle", siger politiinspektør Jesper Friedrichsen fra Bagmandspolitiet.

Sporene i sagen peger mere og mere tydeligt mod Michael Ljungman og Magnus Söderlund. De to Ljungman-selskaber Mediapower og Ecommerce skal angiveligt have deltage i den store leasingkarussel. Stockholm-selskabet Xiop med tråde til Ljungman og med Magnus Söderlund som direktør er også indblandet i sagen, og sidsnævnte stiller sig nu for første gang frem i sagen. Han afviser overfor B.T., at han har gjort noget forkert.

"Jeg er i tæt kontakt med det svenske politi I den her sag. De har sagt, at jeg ikke skal bekymre mig, da jeg kun er et vidne. Så jeg tror ikke oplysningen om, at jeg står til at blive sigtet er korrekt", siger Magnus Söderlund.

B.T. er i besidelse af falske fakturaer mellem IT Factory og XIop fra februar 2008 på 3.070.000 euro – altså 22 millioner kroner, som ikke er bogført i regnskaberne.

"Handelen med IT Factory er alt sammen sket før, at jeg blev ansat. I foråret 2008 flyttede Mikael Ljungman til USA, og stoppede altså som ledende ansat hos os. Hvad jeg konkret er blevet afhørt om, det bliver mellem mig og dem. Men hvis de har lyst til også at efterforske mig, så skal de være velkomne," siger Magnus Söderlund.

Svensk politi ransagede før jul Xiop og beslaglagde regnskabet i selskabet, der holder til på samme adresse som Ljungman-selskabet Ecommerce. Samme adressesammenfald ser man i Norge, hvor Bagmandspolitiet nu også retter søgelyset hen.

De danske og norske myndigheder har indledt et samarbejde om efterforskningen af selskabet A-Visions rolle i millionfupnummeret. A-Vision og IT Factory delte adresse i Norge, og politiet mistænker det norske selskab for at have deltaget i svindlen.

Det var en tilsyndeladende afslappet Stein Bagger, der fredag mødte frem i retten i Lyngby sammen med sin forsvarer Lars Kjeldsen. Stein Bagger havde et rødt ar efter overfaldet i Vestre Fængsel kort før jul, men ellers bar den fallerede IT Factory-direktør ikke præg af fængselslivet.

Lars Kjeldsen protesterede på vegne af Stein Bagger over den fortsatte varetægtsfængsling. Stein Bagger har tilstået og samarbejder med politiet om sagen, og derfor mener forsvaret, at fortsat varetægtfængsling er uden grund. Det argument fejede dommeren dog af bordet, og sendte Stein Bagger tilbage til Vestre Fængsel indtil 6. februar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen