Berlingske Business

Bagger-kumpan spænder ben for udlevering

Bagger-kumpan spænder ben for udlevering - 1
Ljungman finder ikke Landsrettens behandling grundig nok og klager nu til den svenske højesteret.

Michael Ljungman, bedre kendt som Stein Baggers formodede svenske medsammensvorne, har siden maj kæmpet med næb og kløer for at undgå at blive udleveret til Danmark. Efter flere nederlag prøver han nu en allersidste udvej ved de svenske domstole.

Den svenske Højesteret, Högsta Domstolen, modtog i dag ved middagstid Michael Ljungmans sidste forsøg på at undgå udlevering til Danmark.

En klage over den svenske Landsrets håndtering af hans sag kan, hvis Högsta Domstolen giver Ljungman ret, betyde at Landsretten skal tage sagen op igen. Sker dette får Ljungman altså en ny chance for at undgå udlevering til Danmark.

Det hele virkede ellers som et afsluttet kapitel, da Landsretten mellem d. 15 og 16. juni uden tøven, og på blot en enkelt dag, afslog Ljungmans klage over byrettens afgørelse, der havde dømt ham til udlevering. Men Ljungman finder ikke Landsrettens behandling grundig nok, og hæfter sig ved, at Landsretten udelukkende behandlede sagen skriftligt.

Sigtelse: 266 millioner kr.

En sidste chance for den skandaleombruste forretningsmand er altså nu Højesteret, der denne uge vil tage stilling til hans klage over landsretten. Hvis Højesteret vurderer, at Ljungmans sidste forsøg på benspænd i de svenske retssale er ubegrundet, står han til udvisning til Danmark, sandsynligvis inden for bare 10 dage.

Ljungman er sigtet i Danmark for bedrageri for 266 millioner kroner i forbindelse med Stein Bagger-sagen, og blev varetægtsfængslet in absentia den 31. marts ved Retten i Lyngby.

Ljungman sidder varetægtsfængslet i Sverige, og skal forblive varetægtsfængslet indtil han eventuelt udleveres til Danmark.


Fik du læst:

Sådan genkender du en svindler

Ups, det mente vi ikke

De mest opsigtsvækkende konkurser


Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen