Berlingske Business

Bagger kan få rabat på straffen

Bagger kan få rabat på straffen - 1

Hvis Stein Bagger vælger at samarbejde med bagmandspolitiet i IT Factory-sagen, er der mulighed for at handle sig til en rabat på straffen.

Den bedragerisigtede Stein Bagger kan bogstaveligt talt snakke sig til en lidt mildere straf.

Hvis bagmandspolitiet beder om hans assistance til at udrede de komplekse forhold omkring økonomien i IT Factory, kan han måske nedbringe det, der som udgangspunkt er en strafferamme på otte års fængsel for groft bedrageri. Det skriver Jyllands-Posten mandag.

"Stein Bagger har en handelsvare i den forstand, at hvis han angiver andre, kan han som udgangspunkt få en lavere straf, hvis anklagemyndigheden anbefaler det, og dommerne efterfølgende følger opfordringen," siger juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

Erkender sig skyldig
Stein Bagger har indtil videre erkendt sig skyldig i bedrageri og dokumentfalsk. Han er dog ikke enig med bagmandspolitiet i omfanget af forbrydelserne.

Bagmandspolitiet arbejder lige nu på at samle beviser mod Stein Bagger.

Et af de vanskelige forhold ved sagen om kollapset i selskabet IT Factory er, at de økonomiske transaktioner er foregået mellem mange selskaber og personer og formentlig spreder sig over mange lande i verden.

I den forbindelse kunne Stein Bagger selv bistå med oplysninger om selskabernes ejerforhold og eventuelle samarbejdspartnere, han måtte have haft. Ifølge en ny regel i straffeloven skal det indgå som en formildende omstændighed, hvis gerningsmanden giver oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger, begået af andre.

Det er bagmandspolitiet, der i givet fald skal anbefale retten at slå noget af en eventuel straf.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen