Berlingske Business

Automatisering af videnarbejde

US-74143883
Konsulenthuset McKinsey anslår, at intelligente systemer potentielt vil kunne klare opgaver svarende til op til 140 millioner fuldtidsstillinger inden 2025. Foto:

Lærenemme computere vil i højere grad overtage arbejdsopgaver, der før har krævet en menneskelig behandling. Teknologien hedder neurale netværk.

Computere er nu i stand til at klare de opgaver, som tidligere var forbeholdt mennesker. Intelligente programmer, der er i stand til at lære regler og forbedre sig selv, kan sættes til at analysere data, tekst, tale eller handlinger for at finde mønstre og sammenhænge. Teknologien hedder »neurale netværk« og er en simpel computerversion af den menneskelige hjerne. Men potentialet er enormt, og med den rette programmering kan maskinerne klare opgaverne hurtigere og bedre end mennesker.

Konsulenthuset McKinsey anslår, at intelligente systemer potentielt vil kunne klare opgaver svarende til op til 140 millioner fuldtidsstillinger inden 2025.

En af de virksomheder, der forsøger sig med den type intelligente systemer, er Magasin. Tidligere blev lagerstyring klaret manuelt, men i dag bliver opgaven løst af et centralt system, der løbende analyserer transaktioner, lagerbeholdning og historik for at optimere forretningen.

»I Magasin har vi til hver en tid omkring 1,5 millioner varenumre. Dertil kommer historik omkring alle vores salg i de sidste par år. Det kombineres med viden om vores kunder og ender med milliarder af transaktioner, der analyseres. Det er enorme mængder data, og det kan man simpelthen ikke gøre manuelt,« siger CFO Peter Fabricius.

Systemet bruger en datamodel til at forudse mønstre, som almindelige mennesker ville overse. Det kan overskue vidtgående mønstre og se, om en vare sælger hurtigere end tidligere, eller om noget skal rettes til. Ved at analysere kundernes adfærdsmønstre kan man måske opdage, at placeringen af varer skal ændres eller lave målrettede tilbud til kunderne.

»Alene i arbejdskraft har systemet sparet os for mange millioner, og det er med til at forbedre vores bundlinje markant. Det er noget, jeg forventer, vi vil se mange flere virksomheder gøre brug af i fremtiden.«

Læser 40.000 gange hurtigere

I Region Syddanmark er et andet forsøg i gang. Her har læger i samarbejde med SAS Institute arbejdet med at programmere computere til at læse patientjournaler og lede efter tegn på fejl.

Målet er at opdage og karakterisere problemer med patientsikkerheden med henblik på at forbedre den.»Det kan for eksempel være liggesår eller patienter, der falder. Det er normal procedure, at man læser et antal journaler igennem hver måned for at se, om der er tegn på problematiske områder, hvor man kan sætte ind. Man leder efter bestemte triggere, og det kan tage to sygeplejersker en time at gennemgå en journal. Gomputeren kan læse 40.000 journaler på samme tid,« siger Ulrik Gerdes, overlæge og projektleder på analyseprojektet.

Ved hjælp af omfattende ordlister er det lykkedes at lave et system, der med stor sikkerhed genkender en række mulige problemer med sikkerheden på sygehusene. Indtil videre er programmet kun på forsøgsbasis, men en færdig version vil kunne frigive hænder og samtidig lave et mere omfattende kvalitetstjek af sygehusene.

»Hvis man for eksempel kan se, at der er mange faldulykker blandt ældre patienter i en afdeling, kan man reagere på det og undersøge, om man kan gøre noget for at forhindre det eller se, om der er behov for at sende personalet på kursus, så de bliver bedre trænet i at spotte utilsigtede følgevirkninger af behandling,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen