Berlingske Business

ATP sender egenudviklede systemer på pension

Efter en vellykket ERP-implementering er ATP nu i gang med at implementere SAPs industriløsning til at håndtere pengestrømmene.

Med over 4,4 millioner kunder og ansvaret for at administrere en lang række offentlige ordninger, heriblandt ATP, FerieKonto og Lønmodtagernes Garantifond, er der masser af data at holde styr på for ATP-koncernen.

Hidtil er det foregået ved hjælp af systemer, som ATP selv har udviklet, men siden 2005 har man været i færd med en omfattende omlægning af virksomhedens IT-systemer.

Det første, der blev implementeret, var et nyt ERP-system , der er fik samlet en række funktioner, som tidligere lå spredt i forskellige systemer.

»Vores ERP stod først fremmest til udskiftning, fordi det med 15 år på bagen var blevet forældet, og administrationsomkostningerne var blevet for høje. Desuden brugte vi tidligere et enkeltstående lønsystem, hvor HR var meget lidt understøttet,« fortæller Casper Hovard, sektionschef i ATP's IT-kompetenceafdeling.

SAP i første omgang

Valget faldt på en løsning fra SAP, der integrerer ERP med HR-funktioner, men udskiftningen af ERP-systemet var kun første led i den plan, der med tiden skal omlægge hele ATP’s systemlandskab fra et væld af forskelligartede systemer til en såkaldt serviceorienteret arkitektur (SOA), der kan få alle virksomhedens systemer til at spille sammen.

»Før i tiden har vi selv udviklet alle vores systemer, men vi ønsker ikke at bibeholde så mange af de kompetencer i huset. Vi er egentlig ikke specielt anderledes end så mange andre virksomheder, så derfor var det oplagt at gå over til nogle standardsystemer i stedet for at skulle opfinde alting forfra,« siger Casper Hovard.

Lige nu er ATP i fuld gang med at implementere et nyt stort systemlandskab, som indholder en lang række forskellige systemer, herunder SAP’s industriløsning til forsikringsbranchen. Løsningen skal bruges til at holde styr på pengestrømmene i alle de ordninger, som ATP administrerer.

En ordning ad gangen

Tidligere havde hver ordning sit eget system, men med industriløsningen får man et samlet system til alle ordninger.

»Vi implementerer en ordning ad gangen, så der kommer en ny ordning på cirka hvert halve år. Det er klart, at det bliver lettere hen ad vejen, fordi tingene netop er generiske. Derfor får de senere implementeringer så at sige noget gratis funktionalitet med fra de foregående implementeringer,« siger Casper Hovard.

Han er alt i alt tilfreds med forløbet, om end der har været mere arbejde med at få løsningen til at fungere, end han havde regnet med.

ATP’s næsten 200 mand store IT-afdeling plus et væld af eksterne konsulenter har arbejdet på højtryk igennem de sidste par år med systemet.

»Vi havde forventet, at løsningen i højere grad kunne baseres på standardfunktionlitet og at vi ikke havde behøvet at kode så meget selv.

Når man tager i betragtning, at vi er den første virksomhed i Norden, der implementerer SAP’s industriløsning for forsikringsbranchen, synes jeg dog, at det er gået godt. Uanset hvad, er det en meget kompleks opgave at få sådan et system op at stå, og jeg er overbevist om, at det var et rigtigt valg ikke at kode det selv,« siger Casper Hovard, der forventer at systemet er fuldt implementeret i løbet af to til tre år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen