Berlingske Business

Atea-sagen: Bagmandspolitiet dropper endnu en sigtelse

RB PLUS Familier fik elektronik i bestikkelsessag BM
Arkivfoto: Forsvarsadvokat Peter Trudsø. Fotograferet i forbindelse med Atea bestikkelsessagen. Sted: Retten i Glostrup. Foto:

I Atea-sagen om bestikkelse er der sket påtaleopgivelse i endnu en sag, bekræfter Bagmandspolitiet. I alt er der nu sket påtaleopgivelse for 11 af de i alt 64 sigtede i det store sagskompleks.

Den sigtedes forsvarer, Peter Trudsø, fortæller til Berlingske, at der er tale om en medarbejder ved Københavns Kommune, som nu ikke længere er sigtet.

»Jeg er naturligvis tilfreds med påtaleopgivelsen. Det er en stor belastning at have en sigtelse hængende i et halvt år. Også selv min klient ender med at blive renset for mistanke,« siger Peter Trudsø, der er forsvarer for en stribe af de sigtede i det store sagskompleks.

For nylig forsvarede han to ansatte fra Københavns Kommune, der var på anklagebænken. De blev dømt for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones, iPads og andet elektronisk udstyr fra Atea. Den ene, en 52-årig tidligere leder i Københavns Kommune, fik en dom på fire måneders ubetinget fængsel. Den anden, en 55-årig tidligere leder i Københavns Kommune, fik 20 dages fængsel, betinget med vilkår om samfundstjeneste. I samme sag fik en 50-årig tidligere leder i DSB fik 60 dages ubetinget fængsel. Også en ansat fra Udenrigsministeriet er dømt for at have modtaget bestikkelse fra Atea. Han fik en dom på 30 dages betinget fængsel, men slipper for at afsone straffen mod at udføre 40 timers samfundstjeneste.

To mænd får ubetinget fængsel for bestikkelse RB PLUS Familie

Chefanklager Steen Bechmann Jacobsen fra Bagmandspolitiet, der officielt hedder Statsadvokaten for Økonomisk International Kriminalitet, bekræfter, at der er sket påtaleopgivelse.

»Jeg kan bekræfte, at der nu er opgivet påtale i i alt 11 sager vedrørende aktionen fra i sommer. Den ene er fra Københavns Kommune,« siger Steen Bechmann

Den store bestikkelsessag begyndte at rulle i juni 2015, da politiet første gang fortalte om mistanken om, at IT-virksomheden Atea har bestukket offentligt ansatte i blandt andet Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet. 13 personer blev i juni 2015 sigtet for at have ydet eller modtaget bestikkelse, herunder en ekstra­vagant tur til 400.000 kr. til Dubai samt rejser til USA. Den formodede bestikkelse skal være foregået i perioden 2007-2015. Denne del af sagen er endnu ikke efterforsket færdig af politiet.

Billede

I juni 2016 slog politiet til igen og ransagede 26 privatadresser tilhørende offentligt ansatte. Sagen blev dermed udvidet til også at omfatte ansatte ved en stribe andre offentlige myndig­heder: Udenrigsministeriet, Anklagemyndigheden, Københavns Kommune, DSB, Forsvarets Efterretningstjeneste samt Forsvaret. 45 sigtede kom det samlede antal op på i sommer, da politiet og Forsvarets Auditørkorps sigtede yderligt 32 offentligt ansatte. Der er rejst tiltale i 12 sager vedrører aktionen i sommeren 2016.

Derudover er der sigtet yderligere 14 personer. De næste sager kommer for retten i 2017.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen