Berlingske Business
11:11Byggeri af Danmarks største havmøllepark sættes i gang

Apples værdi sætter ny rekord

APPLE-IPHONE/
Foto:

iPhone- og iPad-producenten er mere værd end nogen sinde før forud for et regnskab, som skal stoppe tilbagegangen.

Verdens mest værdifulde selskab er blevet mere værd, end det nogen sinde har været.

Apple-aktien satte mandag aften, dansk tid, ny rekord forud for regnskabet for januar-marts, som kommer tirsdag aften. Siden nytår er iPhone- og iPad-producenten blevet 25 procent mere værd, skriver den britiske finansavis Financial Times, og på et år er værdien vokset med 50 procent til nu svimlende 769 milliarder dollars - svarende til 5.246 milliarder kroner.

Apple måtte for et år siden notere sig den første tilbagegang i salget i 13 år, men siden har Apple formået at genskabe hypen om sine iPhone-telefoner og på den måde sætte ny gang i salget. Investorer har dog udtrykt bekymring over, at 69,40 procent af Apples samlede indtægter i de tre måneder op til jul stammede fra iPhone-salget alene. Det gør Apple sårbar, hvis ikke det lykkes konstant at forny sig og få køberne til at vælge den nyeste telefon.

Salgspriserne stiger hele tiden

Apples salgskurver vokser da heller ikke nær så hurtigt som tidligere, selv om Apple i julekvartalet havde et dagligt overskud på 1,32 milliarder kroner - hvilket dog var mindre end et år tidligere. Aftenens regnskab for januar-marts 2017 ventes at vise en stigning i omsætningen på mellem fem og seks procent ud fra et iPhone-salg, der for et år siden lå på 51,2 millioner telefoner og nu ventes at nå mellem 52 og 53 millioner. Til sammenligning solgte Apples ærkerival, Samsung, i januar-marts 79,2 millioner smartphones, viser tal fra analysehuset IDC, der har opgjort Apples salg til 51,6 millioner iPhone-telefoner.

Til gengæld stiger salgspriserne hele tiden. De nye toptelefoner fra alle producenter koster mere, end de nogen sinde tidligere har gjort. Galaxy S8 står således i 6.199 kroner, mens den endnu større Galaxy S8+ koster 6.999 kroner. Det kan man i dag købe to udmærkede, bærbare PCer for. Apples iPhone 7-telefoner er også dyrere end forgængerne, hvilket sikrer Apple indtægter, selv om salget klinger af.

Apple-aktien ventes ifølge amerikanske analytikere kun at stige med fem procent i år. Det er mindre, end hvad Amazon, Google, Facebook og Microsoft står til at kunne præstere. Alligevel anbefaler ingen analytikere, at man sælger sin Apple-aktie nu, skriver TV-stationen CNBC.

pix-Missilaffyring

Hysterisk høje forventninger til iPhone 8

De skyhøje forventninger til iPhone 8 i september - som markerer tiåret for den første iPhone i 2007 - risikerer at lægge en dæmper på iPhone-salget indtil da, siger flere analytikere. Forventningerne til iPhone 8 er skruet næsten hysterisk op. Derfor er det store spørgsmål, om Apple kan leve op til forventningerne. Apples konkurrenter har skruet op for blusset, således at deres toptelefoner på mange områder er bedre end Apples.

Det bliver derfor stadig sværere at præsentere toptelefoner med afgørende nyskabelser. Den kommende iPhone 8 ventes således at får kant-til-kant-skærm - ligesom Samsungs Galaxy S8-telefoner, der lige er kommet i handelen.

Apple har en kontantbeholdning på over 250 milliarder dollars. Størstedelen af pengene befinder sig i udlandet, men hvis USAs præsident Donald Trump som lovet sænker selskabsskatten fra 35 til 15 procent, vil Apple føre store beløb tilbage til USA, har selskabet tidligere sagt.

pix-Jeff Bezos

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen