Berlingske Business

Apples dyre nye iPhones sælger dårligere end ventet

APPLE-IPHONE/
iPhone 8 Plus, iPhone X og iPhone 8. Foto:

To nye og dyrere iPhone-modeller lever i første omgang ikke op til forventningerne, men Apple har alligevel aldrig tjent så mange penge.

Det er ikke så nemt for Apple at komme af med sine nye telefoner. Der er simpelthen solgt færre iPhones end forventet i det sidste kvartal. Til gengæld har Apple aldrig før tjent så mange penge.

Det viser Apples eget regnskab, der kom torsdag aften dansk tid. 20 milliarder dollars eller 119,9 milliarder danske kroner tjente Apple i oktober-december - eller 1,3 milliarder kroner om dagen i rent overskud. Omsætningen i julekvartalet, som traditionelt er Apples største, fordi de nye iPhones lige er »udkommet«, landede på 88,29 milliarder dollars mod 78,35 milliarder dollars på samme tidspunkt i 2017.

Færre men dyrere telefoner redder Apple

Regnskabet var ventet med spænding, fordi det vil afsløre, hvordan salget går med to seneste skud på iPhone-stammen: iPhone 8 og iPhone X. Kvartalet var det første fulde kvartal med salg af iPhone 8. Desuden giver regnskabet de første tal for salget af iPhone X.

Begge telefoner er dyrere, end Apples tidligere modeller. Det var derfor forventet, at salget ville falde som følge af prisændringen. Det gjorde det også. Apple solgte i de tre måneder op til jul 77,3 millioner iPhone-telefoner mod 78,3 millioner for et år siden, men fordi hver enkelt telefon - med iPhone X i de ubestridte top - koster langt mere, sikrede Apple sig en regnskabsrekord.

Sydkoreanske Samsung fører dog stadig stort på mobilsalget og er verdens største mobilproducent.

iPad-salget lå stort set uændret på 13,1 millioner solgte af slagsen, mens salget af Mac-PCer er gået tilbage fra 5,3 til 5,1 millioner styk. Til gengæld fortsætter omsætningen fra diverse tjenester som App Store, Apple Pay og iCloud samt fra øvrige produkter med Apple TV-boksen i spidsen med at gå frem.

pix-Collage

4.500 kroner i overskud pr. solgt telefon

Analytikere holder øje med, hvor meget Apple tjener for hver iPhone, der sælges, uanset hvilken model der er tale om. Det beløb har ligget henholdsvis 475 og 1.700 kroner under, hvad de to nye modeller koster.

Koncernfinansdirektør i Apple, Luca Maestri, forklarer ifølge nyhedsbureauet AP, at Apple har tjent omkring 4.500 kroner per solgt iPhone.

Salget af iPhones udgør nu igen næsten 70 procent af alle Apples indtægter, og Apple er derfor helt afhængig af, at salget går godt. Efter at regnskabet kom ud torsdag aften dansk tid, satte Apple forventningerne til næste kvartal lavere, end hvad analytikere havde ventet.

pix-Vestager/Cliqz

Det bestyrker analytikerne i, at interessen for Apples produkter begynder at klinge af.

Europa er Apples næststørste marked efter Nord- og Sydamerika. Salget i Europa voksede i 4. kvartal fra 18,52 milliarder dollars i 2016 til 21,05 milliarder dollars i 2017.

Ifølge Apples topchef, Tim Cook, er der i øjeblikket 1,3 milliarder aktiverede Apple-produkter.

4.-kvartalsregnskabet indeholdt både julesalg og handelsdagen »Black Friday«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen