Berlingske Business
13:49Erik Damgaard efter kaotisk børsdebut: Nordea er et »fæhoved«

Apple vil ikke være så afhængig af iPhone

pix-Apple iPhone 6S
Overskrift
De nye iPhone 6S og 6S Plus ser ud præcis som forgængerne og har samme størrelser. Det er indmaden, der er opdateret, og det får analytikere til at tvivle på, at mange vil skifte deres kun et år gamle telefon ud med en ny model. Foto: Beck Diefenbach, Reuters/Scanpix Foto:
 

Det var småt med nyhederne ved Apples præsentation onsdag, mener investorerne. Apple prøver at puste nyt liv i sine øvrige produkter for at mindske den store afhængighed af en ny succes på mobilområdet.

Apple forsøger at gøre sig fri af sin afhængighed af et enkelt produkt, nemlig iPhone-telefonens succes ved at opruste med en ny og større iPad og en opdateret TV-boks. Modtagelsen af de nye produkter var dog generelt lunken og uden den store jubel blandt analytikere og investorer.

Sidste års lancering af de hidtil største iPhone-telefoner, 6 og 6 Plus, viste sig at være en helt rigtig satsning. De har bibragt Apple det hidtil bedste iPhone-salg, sådan som alle Apples konkurrenter med sydkoreanske Samsung - verdens største mobilproducent - i spidsen i nogle år har oplevet, at de endog meget store skærme solgte godt.

iphone

Men iPhone 6-modellerne har på samme tid givet Apple en stor udfordring. 63 procent af Apples samlede omsætning og endnu mere af det betragtelige overskud, som i april-juni blev på 71,4 milliarder kroner eller 10,7 milliarder dollars, kommer nemlig fra iPhone-salget. Og på onsdagens præsentation blev de nye iPhone 6S og 6S Plus da også overskygget af andre produkter, selv om Apple-topchef Tim Cook havde lagt dem sidst i den to timer lange præsentation - den plads, der normalt er forbeholdt de største nyheder.

Ingen synlig forskel

De nye 6S-modeller ser ud ganske som forgængerne og har samme mål. De kan dog fåes i nye farver, men ændringerne er sket indeni med forbedret kamera (nu 12 megapixler i opløsning mod tidligere otte), den nye trykfølsomme Force Touch-teknologi, som Apple kalder for 3D Touch, bedre processor med flere hestekræfter og softwareopdateringer, som også kommer tidligere telefoner til gode.

Alle Apples konkurrenter forbedrer også kameraet, nogen har også Force Touch, og flere har i et år kunnet optage i den nye ultra-HD-kvalitet, som 6S-modellerne nu også kan.

»Det bliver sværere og sværere for Apple at konkurrere med sig selv,« konstaterer analytiker Bob O'Donnell fra Technalysis Research over for nyhedsbureauet Reuters.

pix-iPhone 6S

Apple-aktien faldt da også med næsten to procent, sådan som den plejer efter Apples præsentationer, og ligger nu godt nok 14 procent over sidste års niveau men 12 procent under, hvad den var for tre måneder siden. Med Apples status som verdens mest værdifulde selskab er der tale om et betydeligt milliardtab i værdi.

Fat i de ældre modeller

Apple skal derfor frem for alt sælge sine nye telefoner til dem, der har ældre udgaver af iPhone, for der er for få forskelle mellem de to seneste udgaver, mener mange analytikere.

»Referencenøglepunktet er ikke, hvordan den nye telefon er i sammenligning med iPhone 6, men hvordan den er i sammenligning med iPhone 5S,« siger analytiker Patrick Moorhead fra Moor Insights & Strategy.

Apple forsøger også at få salget op ved at tilbyde et abonnement på nye telefoner. For 32 dollars om måneden køber man sig ret til at få skiftet sin iPhone ud til nyeste model en gang om året samt ekstra forsikring.

Eddy Cue, senior vice president of Internet Software and Service

Apples streaming-TV-boks, Apple TV, fik størst opmærksomhed. Boksen, der kom i 2007, er kun blevet beskedent opdateret siden men får nu - ligesom iPhone og iPad - sin egen appstore med programmer og adgangsveje til netbaserede tjenester. Med følger en fjernbetjening med pegeplade og mulighed for at kunne styres gennem Siri-programmet med talekommandoer.

Selv om Apple kom først med sin TV-boks, ligger Apple kun på fjerdepladsen i USA nu, overhalet af Roku, Google og Amazon, som alle byder på muligheder for at tilgå nettjenester som f.eks. Netflix.

Microsoft overraskede

Den store iPad Pro med en skærm på 12,9 tommer og med tilhørende tastatur og digital pen skal vække iPad-salget til live igen, hvor Apple håber at kunne gentage iPhones salgssucces med en større skærm. iPad-salget har været faldende i halvandet år, men iPad Pro ligner nu i både størrelse, funktioner og udstyr Microsofts tavle-PC Surface, som trods sin høje pris har solgt overraskende godt.

GERMANY CONSUMER GOODS IFA

En iPad Pro med tastatur og den pen, som Apple-stifter Steve Jobs havde forsvoret, at nogen har brug for, kommer helt op i omkring 1.300 dollars eller 8.500 kroner for den store model - altså i samme leje som Microsoft Surface Pro 3. Dertil kommer udgifter til en ny pen, når den første bliver væk. For flere har påpeget, at Apple ikke giver mulighed for at fæstne pennen til hverken iPad eller tastaturet.

Aftenens største overraskelse ved Apple-præsentationen var nok, at netop ærkerivalen Microsoft trådte op på scenen for at demonstrere, hvordan Office-kontorpakken virker på den nye iPad Pro. Microsoft har i de halvandet år, hvor topchef Satya Nadella har siddet i stolen som afløser for Steve Ballmer, satset kraftigt på en omlægning af Office-pakken, så den kører via nettet.

Office findes til både til Android- og Apple iOS-telefoner og -tavlecomputere, til Mac OS- og til Windows-PCer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen