Berlingske Business

Apple: Vi skifter til Google nu

pix-Goople
Nu bliver det over næsten hele linien Google, der leverer svarene, når man søger på nettet fra Apple-udstyr. Arkivfoto: Emmanuel Dunand/Loic Venance, AFP/Scanpix Foto:

Søgninger på alt Apple-udstyr vil fremover ske gennem Google, og det betaler Google en betydelig sum penge for.

Google bliver nu standardsøgemaskinen på Apple-udstyr.

Apple har valgt at bruge Google som søgemaskine på nettet, når den digitale assistent Siri sendes på jagt efter et svar, når man bruger søgefunktionen på sin iPhone eller iPad, og når man søger gennem Spotlight på sin Mac. Det sker for at gøre det ens overalt, for Google er allerede standard, hvis man anvender Apples internetbrowser Safari på Mac-PCer, iPhone-telefoner og iPad-tavlecomputere.

Google betaler godt for »æren«

Ønsket om ensartethed gør det dog ikke alene. Google betaler Apple omkring tre milliarder dollars i år for at opnå »æren«, en særdeles stor sum for den del af Apples forretning. Google får dog omvendt store indtægter fra Apple-verdenen, når der vises annoncer på resultatsiderne. Udstyr med Apples mobilstyresystem iOS udgør ifølge analysefirmaet IDC omkring 15 procent af alle telefoner i verden og dermed et betydeligt publikum.

Indtil videre vil det dog stadig være Microsofts søgemaskine Bing, som leverer svarene, hvis man søger efter billeder, mens Google leverer almindelige links og videoresultater. Bings billedsøgning betragtes som bedre og bredere end Googles.

Det har hidtil været Bing, der var standardsøgemaskinen uden for Safari.

pix-iPhones

Søgninger krypteres og anonymiseres

Apple vil nu også både kryptere og anonymisere både søgninger og resultater, således at de ikke kan spores tilbage til bestemte brugere. Klikker man på et af de links, som dukker op i søgeresultaterne, vil man derfor blive sendt direkte til netstedet og ikke først gennem Google, som det ellers sker, skriver techmediet Techcrunch.

Facebook og Google er skoleeksemplerne på virksomheder, som lever af den viden, som de indsamler om brugerne. Begge indsamler oplysninger i næsten uhyggeligt omfang og sælger dem videre. Apple har derimod altid holdt sig til udelukkende at samle data sammen om sine brugere, som skal bruges til at forbedre Apples software og hardware. Som verdens mest værdifulde selskab og med en Joakim von And-stor pengetank har Apple da heller ikke brug for ekstraindtægterne ved at sælge de ofte personlige data videre til andre.

Ifølge Microsoft står Bing i USA nu for over en tredjedel af alle internetsøgninger fra PCer. I Europa sker omkring 90 procent af alle søgninger på nettet ifølge EU-Kommissionens kortlægninger gennem Google, der derfor bliver holdt i kort snor af hensyn til konkurrencen.

pix-Foldbar

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen