Berlingske Business
13:49Erik Damgaard efter kaotisk børsdebut: Nordea er et »fæhoved«

Apple-topchef forærer alle sine penge væk

pix-Tim Cook
Tim Cook har været topchef i Apple siden 2011 og har gjort selskabet til verdens mest værdifulde. Selv er han dog ikke blandt verdens rigeste men forærer alligevel sin formue væk. Arkivfoto: Josh Edelson, AFP/Scanpix Foto:

Tim Cook indskriver sig i rækken af især IT-topchefer, som ønsker at bidrage til en bedre verden.

Apples topchef, Tim Cook, vil forære alle sine penge væk.

Manden, der står i spidsen for verdens mest værdifulde selskab, den amerikanske iPhone- og iPad-producent, vil ifølge det amerikanske blad Fortune give sin samlede formue på anslået 785 millioner dollars eller 5,35 milliarder kroner til velgørenhed - dog efter at have betalt for sin 10-årige nevøs uddannelse.

Den 54-årige Tim Cook har siden august 2011 stået i spidsen for Apple, som han har arbejdet i siden 1998. Apple sidder selv på verdens største pengebjerg, som nu er på 178 milliarder dollars.

Ikke blandt de rigeste

Tim Cook er ikke selv på listen over hverken verdens eller USAs rigeste. Årslønnen var i 2013 på 4,25 millioner dollars, alt inkluderet, men blev sidste år fordoblet til 9,22 millioner - inklusiv en bonus på 6,7 millioner dollars. Men oveni ejer Tim Cook 950.767 Apple-aktier, som er ikke så lidt værd nu.

Med sin beslutning om at forære sine penge væk til velgørende formål indskriver han sig i rækken af især IT-folk, som har tjent store penge på deres gode ideer og nu føler, at de bør gøre noget for andre. Finansmilliardæren Warren Buffett har opfordret alle de meget rige til at give mindst halvdelen af deres formue væk.

Microsoft-stifter Bill Gates, Facebook-stifter Mark Zuckerberg og Oracle-stifter Larry Ellison er alle på listen.

Tim Cook fortæller til Fortune, at han stille og roligt er begyndt at give penge til ikke nærmere oplyste formål og nu forsøger at finde en mere »systematisk tilgang« til denne slags investeringer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen