Berlingske Business

Apple sætter verdensrekord på aktiemarkedet

APPLE-STOCKS/TRILLION
Foto:

Apple har som det første selskab nogensinde nået en markedsværdi over 1000 milliarder dollar.

Den amerikanske teknologigigant Apple rundede torsdag et af de skarpeste hjørner på aktiemarkedet, da selskabets markedsværdi nåede op over 1000 milliarder dollar. Det svarer til 6.374 milliarder danske kroner. Selskabets værdi udgør nu fire procent af den samlede værdi af de 500 store selskaber i det amerikanske aktieindeks S&P500.

Apple er det første private selskab nogensinde, der passerer det runde tal.

Milepælen blev nået, da kursen på selskabets aktie steg med 2,6 procent til 206,80 dollar per aktie.

Kursfremgangen fulgte, efter Apple præsenterede regnskabet for andet kvartal tirsdag aften.

Regnskabet viste en bedre omsætning og indtjening end ventet.

Antallet af solgte iPhones i andet kvartal skabte en omsætning på 29,9 milliarder dollar. Det svarer til 56 procent af den samlede omsætning. Gennemsnitsprisen per solgte iPhone var i kvartalet på 724 dollar. Ifølge avisen Wall Street Journal var en pris på 694 dollar ventet, mens estimatet hos Bloomberg lød på 699 dollar.

Apples finansdirektør, Luca Maestri, oplyste onsdag, at kunderne køber dyrere modeller. iPhone X, der starter ved en pris på 999 dollar, var den bedst sælgende i kvartalet.

Derudover solgte Apple 11,6 millioner iPads mod 11,4 millioner for et år siden.

Apples aktie er siden årsskiftet steget mere end 22 procent.

Den milepæl, som selskabet nåede torsdag, var umulig at forudsige for omkring 20 år siden, da Apple var på randen af konkurs. For at vende den dårlige udvikling fik Apple medstifter Steve Jobs tilbage i folden.

Den nu afdøde Jobs tilskrives æren for at have udviklet populære produkter som iPhone og iPad og have gjort Apple til et af verdens bedst kendte og mest værdifulde varemærker.

Se New York Times visualisering af Apples størrelse.

/ritzau/Reuters

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen