Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

Apple presset af lækager: iPhone-salget går overraskende tilbage

pix-iPhone 7
Prisen på iPhone 7 Plus (til venstre) er så meget højere, at Apple trods tilbagegangen i styksalget af iPhone 7-telefoner alligevel tjener lidt flere penge på det samlede iPhone-salg. Arkivfoto: Spencer Platt, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Apple tjener trods tilbagegang i både iPhone- og iPad-salget alligevel 844 millioner kroner i rent overskud hver eneste dag, fordi det lykkes at sælge andre ting. Topchef Tim Cook ærgrer sig over lækager om ny iPhone 8, der ødelægger salget af de nuværende.

Apple solgte overraskende færre iPhone-telefoner i årets første tre måneder men tjener alligevel flere penge takket være Apples øvrige aktiviteter.

iPhone-salget faldt med 430.000 telefoner til 50,76 millioner styk i januar-marts hvilket er hele 600.000 under forventningerne. Julekvartalet havde ellers fået vendt tilbagegangen takket være lanceringen af de nye iPhone 7-telefoner, men begyndelsen af 2017 bød på, hvad Apple-topchef Tim Cook betegner som en »pause« hos køberne på grund af »tidligere og meget hyppigere rapporter om fremtidige iPhones« - nemlig lækager om den næste iPhone 8 og dens funktioner, som har fået mange til at vente med at købe ny telefon.

iPad-salget fortsætter nedad

Trods det faldende styksalg steg omsætningen på iPhone-telefoner alligevel med en procent til 33,25 milliarder dollars, fordi det er lykkedes Apple at få solgt flere af den dyrere iPhone 7 Plus-telefon.

iPad-salget fortsætter også nedad, som det har gjort i flere år, mens Mac-computersalget vokser en smule. Apple solgte i første kvartal 8,9 millioner iPads mod 10,3 millioner for et år siden, mens der blev solgt 4,2 millioner Mac-PCer i år mod 4,0 millioner for et år siden.

Apples samlede omsætning er vokset på et år fra 50,55 milliarder dollars til nu 52,89 milliarder svarende til 4,6 procent, og overskuddet landede på 11,03 milliarder dollars mod 10,51 milliarder sidste år på samme tid, en fremgang på 4,9 procent. Det svarer til et overskud på 123,9 millioner dollars eller 844 millioner kroner om dagen - en væsentlig grund til, at Apple er verdens mest værdifulde selskab.

pix-Missilaffyring

iPhone 8 skal leve op til enorme forventninger

Pengene kommer i land takket være fremgang i salget gennem Apples netbutik, App Store, og tjenester som mobilbetalingen Apple Pay og netlagertjenesten iCloud. Her er omsætningen sammenlagt steget med 18 procent fra 5,99 milliarder dollars for et år siden til nu 7,04 milliarder. Samtidig er salget af andre Apple-produkter som Apple TV-boksen, Apple Watch-smarture, Beats-hovedtelefoner og AirPod-ørepropper på et år steget fra 2,19 milliarder dollars til 2,87 milliarder.

Apples store problem er dog afhængigheden af ét produkt, iPhone-telefonen. iPhone-salget udgjorde i januar-marts 62,86 procent af Apples samlede omsætning. Forventningerne til den kommende iPhone 8, som ventes lanceret til september, er skruet nærmest hysterisk højt op, fordi den markerer tiårsjubilæet for iPhone, som helt ændrede mobilverdenen ved sin brugervenlighed og nytænkning.

Konkurrenterne har imidlertid skruet op for deres satsninger, så Apple skal virkelig leve op til de meget høje forventninger og levere en iPhone 8, der er markant bedre og anderledes og ikke blot kommer med mindre forbedringer.

Apple forventer at sælge mellem 43,5 og 45,5 millioner iPhone-telefoner i marts-maj, hvor analytikernes forventninger har ligget på 45,7 millioner telefoner.

pix-Jeff Bezos

Kina går stadig tilbage

Apple slås stadig med tilbagegang på sit næststørste marked, Kina. Her er omsætningen gået 14 procent tilbage i forhold til første kvartal 2016, og dermed omsætter Apple mere i Europa end i Kina. Omsætningen i Kina i januar-marts 2017 lå på 10,72 milliarder dollars, mens den i Europa - efter en fremgang på ti procent - ligger på 12,73 milliarder dollars.

Investeringsøkonom Per Hansen fra den svenske aktiehandelsportal Nordnet konstaterer, at Apples regnskab målt på indtjening var bedre end ventet. Han kalder det »et fornuftigt men absolut ikke prangende regnskab«.

»Apple har stadig de samme udfordringer som i 2016: Afhængigheden af iPhone-salget er for stor, omsætningen i Kina er faldende, og konkurrenterne bliver stadig stærkere. Det er ikke mindst den meget store kontantbeholdning på aktuelt 257 milliarder dollars - svarende til cirka 87 procent af det danske bruttonationalprodukt - og forventningerne til, hvad Apple kan gøre med den, som gør, at investorerne forbliver optimistiske,« mener Per Hansen.

Apple-aktien faldt med to procent efter regnskabet, der blev offentliggjort tirsdag aften, dansk tid.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen