Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Apple-lanceringer udløser hån og vrede

Fredag - apple
Apples afskaffelse af hovedtelefonstikket skal skaffe giganten ekstra penge i kassen ved salg af trådløse ørepropper, som snart bliver væk, lød kritikken, mens mobilkonkurrent i stor annonce påpegede, at Apple har kopieret deres toptelefon. Apple vil ikke offentliggøre salgstal, når iPhone 7-telefonerne kommer. Foto:

Apples afskaffelse af hovedtelefonstikket skal skaffe giganten ekstra penge i kassen ved salg af trådløse ørepropper, som snart bliver væk, lyder kritikken, mens mobilkonkurrent i stor annonce påpeger, at Apple har kopieret deres toptelefon. Apple vil ikke offentliggøre salgstal, når iPhone 7-telefonerne kommer.

Apples beslutning om at fjerne hovedtelefonstikket og i stedet sælge egne, trådløse ørepropper til over 1.000 kroner har udløst hån og vrede, mens Apples konkurrenter samtidig peger fingre ad Apple for at kopiere deres gode ideer til de nye iPhone 7-telefoner.

Apples topfolk sagde på præsentationen i San Francisco onsdag aften, at de havde taget en »modig beslutning« ved at afskaffe hovedtelefonstikket på de nye telefoner. I stedet skal man bruge opladestikket, som alle nuværende ørepropper og hovedtelefoner ikke passer i, eller bruge den omformer, som ligger med i iPhone-æsken. Alternativet er trådløse ørepropper, og dem har Apple samtidig lanceret en udgave af, AirPods, til 159 dollars eller lige over 1.000 kroner.

APPLE-IPHONE/

Reaktionerne havde man dog næppe forudset i hovedkontoret i Cupertino på den amerikanske vestkyst.

Dyre propper skal redde faldende mobilsalg

»Det at fjerne hovedtelefonstikket kræver ikke mod. Men at tage 159 dollars for AirPods gør,« skriver David Pell, investor og udvikler af apps til Apple-verdenen, på Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-AirPods
AirPods-ørepropperne fra Apple er trådløse og koster 1.000 kroner. Her viser Apple-topchef Tim Cook dem frem på onsdagens præsentation i San Francisco. Arkivfoto: Monica Davey, EPA/Scanpix Foto : MONICA M. DAVEY

»Jeg ville ønske, at jeg havde modet til at være en superrig hvid fyr i Silicon Valley, der arbejder som topchef for det mest værdifulde selskab i verden,« skriver Alex Wilhelm, chefredaktør på Mattermark, som dækker iværksættere i teknologiverdenen.

Og analytikere kan kun give dem ret.

»Dette skridt er udtryk for Apples ønske om at stå imod de faldende indtægter fra mobilsalget ved at sætte sig på så meget af det, som ejerne af deres udstyr vil bruge på det fremspirende marked for lydtilbehør som muligt,« siger analytiker Paul Erickson fra IHS Technology til den britiske finansavis Financial Times og tilføjer, at netop trådløse hovedtelefoner er de produkter, som der tjenes mest på blandt hovedtelefoner og ørepropper.

Aaa

Kritikken går også på, at trådløse ørepropper dræner telefonens batteri, ligesom mange forventer, at mindst den ene AirPod-øreprop snart bliver helt væk eller blot forsvinder i bunden af en taske, så man bliver nødt til at købe nye.

Huawei: Tydeligt at se, hvor inspirationen kommer fra

Der er bred enighed om, at de nye iPhone 7-telefoner, som kommer i handelen, også i Danmark, 16. september, ikke leverede afgørende nyskabelser. Apples konkurrenter er da heller ikke sene til at pege ud, hvor Apple har hentet inspirationen fra.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Apple-Huawei
Til venstre den nye iPhone 7 Plus, som Apples topchef, Tim Cook, præsenterede den onsdag. Til højre den annonce for P9, som Huawei fredag har indrykket i danske aviser med henvisning til, hvor Apple har hentet inspirationen. Foto: Reuters/Huawei

I helsidesannoncer i fredagens danske aviser viser Huawei sin P9-toptelefon, der kom tidligere i år, i præcis samme vinkel, som Apple-topchef Tim Cook viste den nye iPhone 7 Plus, da han skulle præsentere dobbeltkameraet.

»Det glæder os, at Huawei P9s Dual-kamera inspirerer andre til at gøre os kunsten efter,« lyder den syrlige hilsen fra Danmarks tredjebedst sælgende mobilmærke.

Ingen salgstal på nye iPhones

For første gang har Apple meldt ud, at salgstallene for iPhone-telefonerne for den første weekend ikke vil blive offentliggjort. Hidtil har Apple brugt den første weekends tal til at prale med sin popularitet, men det seneste halve år er iPhone-salget gået direkte tilbage, og de nye iPhone 7-telefoner har ikke imponeret, fordi de fleste af nyskabelserne allerede findes hos Apples konkurrenter. Apples officielle forklaring er, at salgstallet for den første weekend snarere afspejler Apples leveringer end den egentlige efterspørgsel.

pix-iPhone 7-stik

Den besked tolkede investorerne som en bekræftelse af, at iPhonen kan have nået sit højeste og nu er på vej ned, og Apple-aktien faldt med 2,4 procent i børshandelen.

»Det understreger tesen om, at dette produkt har nået en modenhed,« siger analytiker John Jackson fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt, til nyhedsbureauet Reuters.

APPLE-IPHONE/

iPhone-salget udgjorde i april-juni 56,8 procent af Apples samlede salg, så det er afgørende vigtigt for Apple at få vendt den nedadgående kurve. Apple tjener dog stadig styrtende med penge. 24 milliarder dollars trillede der i 2. kvartal ind i salg fra alene iPhone-telefonerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen