Berlingske Business

Apple har bestilt over fem mio. ure

pix-Apple Watch
Apples smartur, Apple Watch, kommer i tre modeller til april og virker kun sammen med nyere iPhone-telefoner. Arkivfoto: Justin Sullivan, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Fabrikken i Kina arbejder nu i døgndrift forud for lanceringen til april af de tre nye smarture. Halvdelen af produktionen bliver den billigste model til 2.300 kroner.

Apple har bedt sine asiatiske leverandører om at gøre fem-seks millioner af de tre Apple Watch-smarture klar til lanceringen til april.

Halvdelen af produktionen bliver af den billigste model, Apple Watch Sport, mens fitnessuret i prisklassen derover, Apple Watch, vil udgøre en tredjedel af produktionen, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

06BUSCook.jpg

Urene virker udelukkende sammen med en iPhone - og kun fra iPhone 5 og fremefter. Det skal give iPhone-ejere endnu et argument for at blive i Apple-lejren og ikke skifte til konkurrerende mærker, når de skal finde en ny telefon. Fra uret kan man tage telefonen, når den ringer, læse indkomne beskeder, spille musik, bruge sin digitale tegnebog til at betale for varer og måle bl.a. hjerterytmer ved hjælp af særlige følere.

Apples forventninger til salget ligger dermed langt højere end konkurrenternes. Samsung, LG Electronics, Sony, Motorola og en række andre teknologiproducenter har - nogle gennem flere år - smarture på markedet, men det har ikke solgt i store mængder. Analysefirmaet Canalys sagde i sidste uge, at der i anden halvdel af 2014 blev solgt sammenlagt 720.000 smarture med Googles særlige styresystem, Android Wear, på verdensplan.

Allerede kort efter årsskiftet begyndte masseproduktionen af Apple-urene på det taiwanske Quanta Computers fabrik i Changshu i Kina. Her arbejdes der nu i døgndrift.

Onsdag: Mette Lykke, Endomondo

Den amerikanske IT-gigant selv vil som sædvanlig ikke kommentere forlydenderne.

Det dyreste af de tre uge, Apple Watch Edition, er i 18 karat guld og ventes på grund af prisen ikke at ville sælge stort. Det ventes at blive Apples til dato dyreste produkt og dermed koste mere end den 4.000 dollars dyre Mac Pro-PC. Alligevel forventer Apple ifølge avisen, at der vil blive solgt flere end en million af denne model i andet kvartal.

Priserne på Apple Watch-urene begynder ved 349 dollars (2.300 kroner).

Apples topchef, Tim Cook, fremviste Apple Watch, da han i efteråret lancerede Apples nye produkter. Siden har Apple kæmpet med batteritiden, så det ikke skal lades op hver eneste dag, hvilket man behændigt undlod at tale om ved præsentationen.

USA APPLE STORE

Da Apple begyndte at udvikle sit ur, var tanken at lave det ypperste inden for sundhedsovervågning, så man bl.a. kunne måle blodtryk, hjerteaktivitet og stressniveau. Men ingen af delene kommer med i det endelige Apple Watch, når man vil kunne købe det til april. Noget virkede ikke ordentligt, andet viste sig at være for svært at lave, og endelig er der problemer med lovgivningen i forhold til indsamlingen af så store mængder private oplysninger. Derfor er Apples smartur nu i stedet blevet lidt af det hele, skriver Wall Street Journal, nemlig en modedims, muligheden for at se på små stumper af information på en hurtigere måde end at gribe telefonen i lommen, muligheden for at betale med Apple Pay-betalingstjenesten og overvågning af ens daglige aktiviteter.

Analysefirmaet ABI Research anslår, at Apple i løbet af 2015 vil sælge 11,8 millioner ure og dermed sætte sig på en solid del af det nye marked.

pix-Apple Watch

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen