Berlingske Business

Apple halverer iPhone X-produktion

pix-iPhone X
iPhone X er Apples dyreste telefon - og det redder tilsyneladende Apple, som skal have solgt færre telefoner end ventet. Arkivfoto: Edgar Su, Reuters/Scanpix Foto:

Produktionen af Apples dyreste telefon halveres i 1. kvartal som følge af dårligt salg. Alligevel står Apple til sit største overskud nogen sinde.

Det bliver sværere at få fingrene i den nyeste iPhone X fremover, efter at Apple halveret produktionen i de første tre måneder af i år til omkring 20 millioner styk. Til gengæld ser de allerede solgte iPhone X-telefoner ud til at sikre den amerikanske gigant sit hidtil største overskud nogen sinde.

Nedskæringen af produktionen kommer ifølge den sædvanligvis velinformerede, japanske finansavis Nikkei som følge af et dårligere salg end ventet i Europa, USA og Kina, muligvis som følge af rekordprisen på - herhjemme - 8.900 kroner for den modellen med mindst lagerplads og hele 10.249 kroner for den med størst plads. iPhone X koster således over 3.000 kroner mere end iPhone 7 og 7 Plus, som kom i efteråret 2016.

Aktiedyk kostede Apple 14 milliarder dollars

Apple-aktien tog da også et ordentligt dyk på 1,6 procent oven på meldingen og ligger dermed på sit laveste i 2018. Det kostede Apple 14 milliarder dollars, svarende til 84 milliarder kroner.

Nikkeis kilder siger, at Apple fastholder produktionen af 30 millioner af de lavere prissatte iPhone 8- og 8 Plus-telefoner.

Apple har ikke selv villet kommentere nedskæringsrunden.

Flere aktieanalytikere fremhæver, at Apples 2018-overskud vil blive reddet af den nyligt gennemførte skattenedsættelse i USA. Den betyder, at Apple nu trækker størstedelen af sine 252,3 milliarder dollars i kontanter hjem fra udlandet og afregner 38 milliarder dollars i amerikansk skat for dem.

pix-Vestager

Nedjusterer forventninger til iPhone-salget

iPhone X blev lanceret i efteråret 2017 sammen med iPhone 8-telefonerne og er Apples hidtil dyreste. Mange dele af det nye design og de nye funktioner har i nogen tid kunnet findes hos mange af konkurrenterne men findes for første gang i Apple-verdenen.

iPhone 8 havde et salg, der var dårligere end forgængeren, iPhone 7s, så iPhone X skulle være redningsplanken for Apples indtægter, efter at det samlede iPhone-salg i nogen tid er gået tilbage. Omkring 54 procent af Apples samlede omsætning er de seneste kvartaler kommet fra iPhone-salget.

Flere analytikere har sænket deres forventninger til iPhone-salget. Tidligere har det ligget helt oppe omkring 70 procent.

Analysefirmaet Bernstein, som oprindelig forudså et salg på 66 millioner styk i julekvartalet, er nu 20 procent nede på 53 millioner, bekræftet af at en af USAs telegiganter, Verizon Communications, ifølge nyhedsbureauet Reuters sidste uge meldte, at færre aktiverer nye telefoner, fordi de beholder de gamle i længere tid.

pix-Vestager/Cliqz

Dyr iPhone X redder regnskabet

Trods det dårligere salg målt i styk har iPhone X trukket gennemsnitsprisen pr. solgt iPhone op, og derfor forventes Apple torsdag i denne uge at kunne fremlægge sit største overskud nogen sinde for oktober-december. Analytikere regner ifølge den britiske finansavis Financial Times med et overskud på mindst 19 milliarder dollars (114 milliarder kroner) - eller 1,24 milliarder kroner i overskud hver eneste dag i tremånedersperioden.

Dermed vil Apple slå rekorden på 18 milliarder dollars fra julekvartalet 2015.

Apple meldte i november ud, at selskabet forventede »det største kvartal nogen sinde«, ligesom de øvrige teknologigiganter som Amazon, Facebook og Alphabet/Google venter fremgang.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen