Berlingske Business

Apple gør batterisløvhed på iPhone valgfri

pix-iPhone
På disse iPhone-telefoner og de to iPhone 7-modeller har Apple tvangssænket hastigheden, hvis batteriet i telefonen er slidt. Fremover kan man selv vælge, om det skal fortsætte. Arkivfoto: Stephen Lam, Reuters/Scanpix Foto:

Testudgaven af den nye softwareopdatering til iPhones gør det muligt at slå omstridt batterisparefunktion fra, så telefonen ikke bevidst gøres langsommere.

Den nye softwareopdatering af Apples mobilstyresystem iOS vil gøre det frivilligt, om man vil bruge den batterisparefunktion, som har gjort masser af iPhone-telefoner langsommere.

Apple bekræfter, at iOS til version 11.3 - som ventes klar i løbet af foråret, formentlig til marts - betyder, at alle, der har en iPhone 6, 6 Plus, SE, 6S, 6S Plus, 7 eller 7 Plus selv vil kunne bestemme, om den omstridte batterifunktion fortsat skal være aktiveret. Apple har offentligt måttet undskylde, at telefonerne bevidst blev langsommere som følge af den seneste softwareopdatering, hvis indhold ikke på forhånd var meldt ud.

Telefonerne blev langsommere

Flere har derfor anlagt sag mod Apple for bevidst at gøre de ældre telefoner langsommere og dermed øge salget af de helt nye - og langt dyrere - iPhone 8- og iPhone X-telefoner.

Udviklerudgaven af iOS 11.3 - en foreløbig udgave, som stadig rummer mulighed for fejl, der skal rettes til den endelige udgave - udkom forleden og har fået tilføjet den nye funktion, som viser batteriets helbredstilstand, sådan som mange kender det fra deres PC. Her vil man kunne se, om batteriet trænger til at komme til service. Det er første gang, at iPhone- og iPad-ejere vil kunne orientere sig om batteriets tilstand og betydning for telefonens og tavle-PCens ydeevne. Hidtil har Apple forbudt alle apps, der aflæste batteriets helbredstilstand - ifølge kritikere for at kunne tjene ekstra penge, når folk indleverede deres telefon for at få skiftet batteri, hvad man ikke selv kan. Det har Apple hidtil taget lige under 500 kroner for.

Apple forsvarer sig med, at den påtvungne batterisparefunktion forhindrer, at telefoner med mere brugte batterier pludselig lukker ned, fordi de har nået den højeste belastning. Apple har derfor - som en slags plaster på såret - sat prisen ned på at få udskiftet sit aldrende batteri i resten af 2018. I Danmark er den officielle pris 229 kroner eller omkring en fjerdedel af den normale pris, men flere læsere fortæller Berlingske, at de har skullet betale 350 kroner for udskiftningen, som kun gælder for iPhones fra model 6 og fremefter og altså ikke f.eks. en iPhone 5.

pix-Vestager/Cliqz

Apple anbefaler aktivering

Apple anbefaler fortsat, at batterisparefunktionen er slået til, medmindre man får selve batteriet skiftet ud.

Batterisparefunktionen blev tvangsindført i iOS 10.2.1. I iOS 11.3 vil man kunne se den under Indstillinger > Batteri, hvis man har en af de nyere telefoner, som blev ramt af den seneste opdatering.

Ejere af Apples Mac-PCer kan godt se oplysninger om batteriet her.

pix-Smartphones

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen