Berlingske Business

Apple bliver en international magnet for Danmark

24BUSApple-Datacenter.jpg
Apple investerer 6, 3 milliarder kroner i nyt datacenter ved Foulum nær Viborg i Midtjylland. Centret kommer til at ligge på en mark ved en stor transformatorstation.Planen er, at centeret skal åbne i 2017. Foto: Henning Bagger

IT-gigantens beslutning om at bygge et af sine største datacentre i Danmark kaster i længden ikke så mange arbejdspladser af sig, men det sætter Danmark på det internationale verdenskort med meget grønne farver.

Det er signalværdien af, at verdens største IT-virksomhed Apple har valgt at investere 6,3 milliarder kroner i et 166.000 kvadratmeter stort datacenter i Danmark, snarere end de relativt få arbejdspladser, det skaber, som nu kan gøre en ende på, at giganterne hidtil har sprunget Danmark over.

Apple, der er verdens mest værdifulde virksomhed overhovedet, bygger et datacenter i Irland og et andet ved Foulum uden for Viborg klos op ad et større transformatoranlæg, så det er let at få strøm.

Herinde vil kæmpeservere fra og med 2017 håndtere Apples onlinetjenester som musikbutikken iTunes Store og Apples App Store, hvor man henter programmer til iPhones og iPads. Det er Apples til dato største investering i Europa.Facebook har tidligere lagt sit datacenter i Luleå i Sverige, Google har et datacenter i Finland og bygger snart et nyt i Holland, mens IT-giganten Oracle bygger to nye i Europa. Altsammen som eftervirkning af Edward Snowdens afsløringer af omfattende amerikansk og britisk efterretningsspionage i data og telefoni og det følgende krav om, at brugerdata med folks personlige oplysninger skal ligge i Europa eller helst i ens eget land, så europæisk lovgivning og kontrol gælder.

pix

Aftalen med Apple er forhandlet hjem af Udenrigsministeriets særlige Invest in Denmark, der netop skal tiltrække udenlandske virksomheder til landet.

Billigt el og afsætning af varme

»Det er en fjer i hatten til Danmark, der viser, at de øvrige nordiske lande ikke tager det hele. Danmark er ikke det allerbilligste sted at være, og nabolandene – især mod nord – har lavet en række tiltag for at tiltrække datacentre. Elpriserne i Norge og Sverige er noget lavere end i Danmark, og jo længere nordpå man ligger, desto større er muligheden for selvafkøling. Men Danmark har et ualmindeligt stabilt klima, og med det tætte samarbejde med det nærliggende kraftværk får Apple sikkert rigtigt gode priser på el og kan til gengæld afsætte den overskydende varme, så det bliver relativt billigt for dem at ligge her,« siger Anders Elbak, analysechef hos analysehuset IDC, der følger teknologiverdenen tæt.

pix-Grønt æble

Når først byggeriet og indretningen af datacenteret er færdigt, er det dog mere begrænset, hvor mange arbejdspladser det vil kaste af sig.

»Man regner med, at der går et godt stykke over 1.000 servere pr. IT-administrator, så det bliver ikke en kæmpe arbejdsplads. Hvis Apple skulle bruge 200 IT-folk, ville de nok ikke have valgt Viborg, men det viser, hvordan det handler om at finde ud af, hvilke virksomheder der lige nu går med planer om at bygge datacentre og så tale med dem om de specifikke muligheder,« siger Anders Elbak.

Der skal en smule ro på

Branchefolk tror på magneteffekten af Apples valg.

»Det er klart en god investering, og det skaber arbejdspladser, men der skal måske lidt ro på i forhold til, hvor stor en fest vi fyrer af. Da Facebook lagde sit datacenter i Luleå, var annonceringen med til at sætte hele regionen på verdenskortet, og det har været en af årsagerne til, at Stockholm nu er et af de hotteste markeder inden for internationale, digitale medier. På tilsvarende måde kan Apple sætte Danmark på de internationale kort, og det er flot, at det er lykkedes,« siger Peder Bank, administrerende direktør i Danmark og Sverige for Interxion, der driver datacentre i 11 europæiske lande, hvor virksomheder lejer sig ind i stedet for selv at skulle stå for parker af kæmpe computerservere.

Han fremhæver infrastrukturen som afgørende.

»I Lulelå kan man køle billigt ned. Men det er ikke længere nok. Man skal kunne genbruge varmen, som Apple vil gøre i Viborg,« siger han men fremhæver, at det på grund af danske energiafgifter »bliver 50-60 procent dyrere at stille udstyret i Danmark end i Stockholm, og det skal der findes en løsning på«.

Måske nyt væksteventyr

I Dansk Industris brancheforening for IT og tele, ITEK, er direktør Adam Lebech glad.

»Dette kan blive begyndelsen til et nyt IT-væksteventyr i Danmark. Det kræver konkurrencedygtige energipriser, tilstrækkelig med IT-kandidater og gode bredbåndsforbindelser. Det smukke er, at et datacenter ikke behøver at ligge tæt på en motorvej, og derfor kan anlægges dér, hvor der måske ikke er så mange andre arbejdspladser i dag. Det kræver blot gode bredbåndsforbindelser og masser af vedvarende energi. Begge dele har vi i Danmark,« siger han.

Morten Wagner

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) understreger det for udlændinge unikke i at kunne bruge overskudsvarmen.

»Ja, jeg tror, at det trækker mere med sig, men i sig selv er det en kæmpe sejr. Det er en del af markedsføringen af Danmark. Folk tænker på vindmøller og på det grønne, når de hører om Danmark. Dette vil gøre det lettere for danske virksomheder, hvoraf nogen kan sige, at »vi leverer til Apple«. Og det er bestemt tænkeligt, at Danmark får mere aktivitet ud af det,« siger han.

pix-Apple

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen