Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Apple ændrer på sin App Store

pix-App Store
Nu kommer der betalte reklamer i Apples App Store.

Betalte annoncer vil nu kunne vises i Apples netbutik, hvor Apple også tilbyder udviklerne at tage mindre af deres indtjening. Google følger straks med.

Betalte annoncer rykker nu ind i Apples netbutik, App Store, hvorfra millioner dagligt henter nye apps til deres mobiltelefoner og tavle-PCer - hvis de ellers kan finde dem. Og stadig flere tror, at dagene, hvor man skal bruge en app til hver enkelt ting, er ved at være ovre.

Der ligger nu over 1,9 millioner applikationer - eller småprogrammer - i Apples App Store, anslår analysefirmaet App Annie, og 14.000 nye kommer til hver eneste uge. Det gør det efterhånden uoverskueligt for både brugerne, der leder efter noget, og udviklerne, som gerne vil have opmærksomhed om netop deres app.

Derfor indfører Apple nu muligheden for betalte annoncer, så udviklere kan annoncere for deres produkter.

Få apps bruges dagligt

App Store er afgørende for salget af Apples iPhone-mobiltelefoner og iPad-tavle-PCer. Det er her, man gratis henter eller køber nye apps til sit udstyr, men iPhone-salget er begyndt at klinge af og er for første gang nogen sinde gået direkte tilbage i det forgangne kvartal. Eftersom iPhone-telefonerne udgør over to tredjedele af Apples indtægter, vækker det bekymring.

Microsoft har store problemer med at få udbredt sine Windows-telefoner, netop fordi der ofte ikke findes en Windows-udgave af de apps, som man kender fra Apples App Store og Googles tilsvarende Play. Googles mobilstyresystem, Android, ligger på snart 85 procent af alle nye smartphonetelefoner, hvor Apples iOS ligger på omkring 14 procent, og Windows ligger og roder rundt på mellem en og to procent.

Flere og flere sætter dog spørgsmålstegn ved fremtiden for mange apps, som tit kun kan en enkelt ting, hvorfor man skal hente rigtigt mange applikationer - med risiko for at miste overblikket - for at dække sine behov. Statistikker viser, at 63 procent af amerikanerne kun bruger en-fem apps dagligt, og at stort set ingen bruger flere end 20 apps bare nogen lunde regelmæssigt. Kun hver fjerde hentede app overlever mere end en dag på telefonen eller tavle-PCen.

Google kan få fordele

»App-området har vokset sig ud af kontrol. Vi er nødt til at rykke væk fra, at der skal være en individuel app for hver eneste ting, som vi ønsker at gøre,« sagde Vint Cerf, der er en af fadderne til Internet og i dag ansat hos Google, på en konference i San Francisco i USA forleden om nettets fremtid.

Mange populære apps som f.eks. Facebooks chatprogram Messenger udvides med nye funktioner, så man ikke behøver særskilte apps til dem - hvis man vel at mærke har lyst til at lade Facebook være kontrolpulten. Samtidig udvikles muligheden for at styre sin telefon ved at tale til den, og her er den almindelige vurdering, at Google ligger i front.

»Den nuværende dynamik er til fordel for Apple, og dette er et tegn på, at vi kan være ved at skifte til en anden dynamik, hvor Google kan få en meget stærk fordel,« siger Benedict Evans, der er partner hos investeringsselskabet Andreessen Horowitz, til nyhedsbureauet Reuters.

Flere penge til udviklerne - og straks hos Google

I forvejen menes en procent af alle app-udviklere at stå for omkring 94 procent af de 1,43 milliarder dollars, som i 1. kvartal 2016 blev lagt i Apples App Store, hvor Apple tager 30 procent af indtægterne. Det vil Apple fortsat gøre, men efter 12 måneders udviklerabonnement vil Apple nu sætte sit eget beløb ned til 15 procent. Det har Google øjeblikkeligt matchet ved at ville lade de 15 procent gælde med det samme for abonnementet i Google Play-butikken.

Samtidig vil Apple være hurtigere til at afgøre, om en indsendt app får godkendelse til at komme i App Store. Apple lover, at 50 procent af alle apps vil være have fået et ja eller nej inden for 24 timer, og at 90 procent af alle apps inden 48 timer vil vide, om de er godkendt eller kasseret af Apples kontrol.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen