Berlingske Business

Apple åbner mobilbetaling i Kina

pix-Apple Pay
Apple lancerer 18. februar sin mobilbetalingstjeneste Apple Pay i Kina, så man kan betale med de nyeste iPhone-telefoner. Arkivfoto: Damir Sagolj, Reuters/Scanpix Foto:

Det bliver en svær nærkamp med to kinesiske giganter, som allerede sidder godt på mobilbetalingen på Apples næststørste marked.

Kina bliver torsdag det femte land, hvor den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple åbner for sin mobilbetalingstjeneste, Apple Pay.

Dermed tager Apple hul på sit næststørste marked efter hjemlandet USA. Kina er samtidig verdens største smartphonemarked, hvor 358 millioner - altså flere end USAs befolkning - ved udgangen af 2015 ifølge det kinesiske China Internet Network Information Center havde brugt mobilbetaling.

pix-Apple Pay

Med mobilbetaling vil man kunne bruge sin telefon i stedet for betalingskort og kontanter, når man handler i både fysiske butikker og netbutikker. I de fysiske butikker kan man blot føre telefonen hen til kortterminalen og trykke på en knap - så er der betalt.

Skepsis og modstand

Den kinesiske e-handelsgigant Alibaba er størst inden for mobilbetaling i Kina med sin Alipay, men også internetgiganten Tencent har med sin tjeneste, WeChat Payment, godt fat i kineserne.

Apple Pay blev lanceret sidste år, men Apple har ikke mærket den sædvanlige bølge af medgang. I mange lande vægrer banker sig ved at tage Apple Pay ind som et tilbud til kunderne. I Australien har de fire største banker f.eks. afvist Apple Pay, og også i Storbritannien stritter bankerne imod, fordi de er utilfredse med de gebyrer, som Apple tager sig, når folk bruger Apple Pay. Også i USA har der været udbredt skepsis over for Apples mobilbetalingsløsning.

pix-Apple Pau

Analytiker Bryan Ma fra analysehuset IDC anslår da også over for britiske BBC, at Apple får kamp til stregen i Kina, fordi både Alibabas og Tencents mobilbetaling kan bruges til mange flere ting, også til at overføre penge med, ligesom Danske Banks Mobile Pay og de andre danske bankers Swipp kan bruges til.

Kan ikke bruges overalt

Apples chef for Apple Pay, Jennifer Bailey, er dog optimistisk:

»Vi tror, at Kina kan blive vores største Apple Pay-marked,« siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

pix-S6 Edge Plus

Apple Pay virker kun på de nyeste iPhone-telefoner og kræver, at betalingsterminalerne i butikkerne skiftes ud, hvorimod den sydkoreanske mobilgigant Samsungs mobilbetalingstjeneste, Samsung Pay, kan bruges på enhver kortterminal, som den er. Samsung Pay er hidtil kun lanceret i Sydkorea og USA.

Ved premieren i Kina torsdag har Apple aftaler med 19 penge- og finansvirksomheder, heriblandt den største udlåner, Industrial and Commercial Bank of China (ICBC).

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen