Berlingske Business

Analytiker: TDCs fundament slår revner

pix-TDC-grønt
TDC er ved at gro til i problemer men formår alligevel at holde snuden i vandskorpen. Udsigterne for 2015 er dog ikke for lyse. Foto: Kim Haugaard, Scanpix Foto:

Ingen udsigt til bedring i 2015, hvor fortsat priskrig vil presse telegiganten, som efterhånden har svært ved at finde nye steder at spare sig til succes, mener teleanalytiker.

»TDC er et selskab med lette sprækker i fundamentet. TDC ser mere udfordret ud ved indgangen til 2015, end jeg havde regnet med. Det er absolut nødvendigt, at TDC får nedbragt frafaldet af kunder. Man kan ikke tåle endnu et år at høvle over 100.000 kunder ud.«

Senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank ser på torsdagens TDC-regnskab med bekymring, efter at Danmarks største teleselskab på et kvartal har mistet endnu 34.000 private mobilkunder og dermed på et år har sagt farvel til 153.000. Og med udsigten til, at de to største konkurrenter - Telenor og Telia - først sidst i 2015 ventes at få EU-godkendelse til at slå deres forretninger i Danmark sammen, er der ingen udsigt til nogen våbenhvile i priskrigen foreløbig.

pix-TDC-butik

TDCs egen optimisme daler

»Regnskabet er præcis så udfordrende, som jeg havde frygtet. Der er ingen bedring at spore på mobilsiden. Samtlige konkurrenter har haftet fornuftigt 2014, mens TDC har været storleverandør af mobilkunder til dem. Og TDCs egen retorik er ikke særligt optimistisk. Man håber i år at kunne tabe færre kunder, forretningsudviklingen er bekymrende, og det ser svært ud. Så TDC er et selskab, der er presset på mange fronter. Til gengæld leverer man en pengestrøm på linie med det forventede og regner også med en stabil dividende,« konstaterer Morten Imsgard på plussiden.

Det er dog afgørende for TDC at få dæmmet op for frafaldet på mobilsiden, ligesom den tidligere guldgrube, TV-salget, også er under pres.

»TDCs kabel-TV-selskab, YouSee, har tabt endnu en stor antenneforening ved indgangen til 2015. YouSee skulle ellers være TDCs fort i Danmark, som skulle stå ekstremt stærkt med loyale kunder og tilbud, som TDCs konkurrenter ikke kan nå op til sokkeholderne. TV-forretningen skal skærme presset på TDCs øvrige forretningsområder, hvor hård priskonkurrence og regulatoriske tiltag viser sig på resultaterne. Og med købet i september af Norges næststørste kabel-TV-selskab Get vil TDC kunne forhandle bedre indholdsaftaler på skandinavisk plan. Alligevel er tendensen, at kunderne siver ud,« siger Morten Imsgard.

pix-TDC

YouSee satte ved årsskiftet prisen på den store TV-pakke op til nu 500 kroner om måneden.

»Måske er 500 kroner smertegrænsen. Det er for dyrt for mange. Oveni opsiger flere den store TV-pakke. 28 procent af YouSee-kunderne har nu den lille TV-pakke, hvor det i begyndelsen af 2012 var 22 procent. Det er med til at presse den månedlige indtjening hos TDC,« siger senioranalytikeren.

Telefusion vil ikke gavne foreløbig

TDC store problem er, at der efterhånden ikke er flere steder at skære.

»TDC erkender selv, at man ikke kan holde omkostningsbesparelserne i samme omfang som tidligere. TDC er ved at være så strømlinet, som det er muligt, fordi man har skåret omkostningerne helt ind til benet og i dag driver en af de mest effektive teleoperatører i Europa. Det gør det svært at finde massive omkostningsbesparelser, når omsætning og indtjening hvert år falder med meget høje trecifrede millionbeløb. Det var da også derfor, at TDC købte Get - for at udvide forretningen,« siger Morten Imsgard.

Der er derimod ingen større hjælp at hente i den forestående sammenlægning af Telenor og Telia i Danmark.

pix-Dilling, TDC

»TDC får ingen hjælpende hånd her. Sammenlægningen bliver formentlig først godkendt i slutningen af 2015, og indtil da vil Telia og Telenor køre benhårdt på. Dermed er der lagt op til, at de fortsat vil stjæle kunder fra TDC, hvis TDC ikke gør noget dratisk - og det er vanskeligt at se, hvad det skal være, når TDC så hårdt har sagt fra over for mobiltilskud og priskampagner - og det er gennemprøvede og effektive måder at flytte kunderne på. Men man kan da håbe, at når Telia og Telenor går sammen, vil der komme en aktør, som er med til at støtte TDCs dagsorden, så det bliver lettere at tjene penge,« siger Sydbank-analytikeren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen