Berlingske Business

Analytiker: TDC står midt i en storm

pix-TDC-storm
Der er storm over TDC i øjeblikket, men der er små sprækker i skylaget, som kan vidne om bedre tider. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen, Scanpix Foto:

Telegiganten er under pres, og der skal trækkes i håndtagene nu. Men der er også i tirsdagens regnskab små lyspunkter, som kan vidne om en bedre fremtid, mener Sydbank.

»Helhedsindtrykket er, at rigtigt mange af TDCs forretningsområder er under pres og kræver handling her og nu. Men samlet set er 3. kvartal ikke en forværring af situationen fra 2. kvartal. På nogle punkter ser man de første, spæde tegn på, at krydssalget af produkter, som er kernen i TDCs strategi, faktisk virker.«

Sådan lyder karakteren til TDCs juli-september-regnskab fra senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, der følger telemarkedet tæt, efter at telegiganten tirsdag morgen afleverede et regnskab, der viser tilbagegang i Danmark men reddes af TDCs forretninger i Sverige og især Norge.

»Indtjeningen på privatmarkedet er det store, negative i regnskabet. Her er presset større end forventet. På erhvervsmarkedet er TDC præcis så udfordret, som man kunne forvente. Men indtjeningen i TDCs norske kabel-TV-selskab, Get, er betydeligt bedre, og det holder hånden under TDC og giver TDC lidt mere tid til at løse de udfordringer, som vil præge også det meste af 2016,« siger Morten Imsgard til Berlingske.

Prisstigninger vil være en meget stor hjælp

Han understreger, at der ikke findes nogen mirakelkur for TDCs nye topchef, Pernille Erenbjerg, som i august overtog røret efter Carsten Dilling.

»Hun må glæde sig over de små lyspunkter, som at TDC er blevet lidt bedre til at fastholde sine nuværende kunder og koncentrere sig om dem, så de har mindst mulig grund til at forlade TDC. Men det overordnede billede er, at TDC befinder sig midt i en storm med meget, meget hårdkonkurrence og uden hurtige løsninger. På erhvervsmarkedet kæmpes der kontrakt for kontrakt, kunde for kunde, som skal overbevises om, at netværkskvalitet koster, hvorfor TDC ikke nødvendigvis er billigst,« siger Morten Imsgard.

TDC, Telenor og Telia har alle fjernet det billigste mobilabonnement og til gengæld lagt lidt mere i den næstbilligste pakke for at få danskerne til at vælge et lidt dyrere abonnement.

»Det vil være en meget, meget stor hjælp for TDC, hvis kundernes gennemsnitlige månedsforbrug på privatmarkedet kan stige i 2016. TDCs annoncerede prisstigninger fra 1. januar tror jeg ikke vil betyde en dramatisk fragang. TDC tjener rigtigt gode penge på at hæve sine priser. Det koster godt nok nogle kunder, men forhåbentlig kommer der netto flere penge i kassen, og det regnestykke ser ud til at passe ret godt. Det holder TV-forretningen oven vande, og et par kroners stigning i den store kundebase, som TDC har, giver mange millioner ekstra i indtjening i forhold til, at man måske hælder et par tusinde kunder ud. Desuden lever TDC godt på, at mange stadig har gamle og meget dyre abonnementer, som ikke udbydes længere. Men hvis kunderne gerne vil betale, minder man dem jo ikke om, at de kan få det samme til den halve pris, og heldigvis for TDc er der mange, der ikke spørger,« siger Sydbank-analytikeren.

YouSee skal genvinde terræn

TDCs kabel-TV-selskab YouSee, som er Danmarks største og hidtil har været en væsentlig indtægtskilde for TDC, har siden juli 2014 mistet 57.000 TV-kunder og 27.000 bredbåndskunder.

»I dette kvartal har YouSee mistet lidt færre kunder, end jeg havde ventet. Meget står og falder med den nye softwareplatform, som YouSee forventer at indføre i 2016, hvor der også kommer en ny TV-boks og et sotrt set bekræftet samarbejde med Netflix. Omvendt står konkurrenterne heller ikke stille på TV-området,« siger Morten Imsgard og fremhæver Boxer TVs satsning på at levere alle TV-kanaler enkeltvis, hvad også YouSees nærmeste konkurrent, det Sydenergi-/SE-ejede Stofa, har bebudet at være klar med senest ved udgangen af marts 2016.

I juli-september mistede TDC 35.000 fastnetkunder, 3.000 TV-kunder og 5.000 bredbåndskunder men vandt til gengæld - til alles overraskelse - 13.000 mobilkunder hjem.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen