Berlingske Business

Amerikansk slagsmål om det frie Internet spidser til

pix-Netneutralitet
Internetudbyderne skal have lov til at kunne regulere, om adgangen til bestemte steder på nettet skal med højere fart eller helt blokeres, mener Trump-regeringen, som derfor vil rulle to år gamle love om såkaldt netneutralitet tilbage. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Republikanerne vil igen lade internetudbydere bestemme, om bestemte tjenester på nettet skal blokeres eller omvendt være hurtigere at tilgå på bekostning af andre.

Fronterne skærpes i USA, efter at formanden for den amerikanske telemyndighed har fremlagt en plan om at droppe to år gammel lovgivning, som skulle sikre et frit og åbent Internet, og give internetudbyderne magt til at bestemme, hvilket indhold kunderne kan få adgang til - og med hvilken hastighed.

Ajit Pai, som i januar i år blev udpeget af præsident Donald Trump til at stå i spidsen for den amerikanske telemyndighed, Federal Communications Commission (FCC), vil fjerne den lovgivning, som forbyder internetudbydere at blokere, sænke farten på eller tage flere penge for særligt indhold på nettet - også kaldet netneutralitet. Den blev indført i 2015 under Barack Obama for at sikre, at Internettet forbliver åbent og frit og betød, at internetudbydere betragtes på linie med offentlige forsyningsselskaber.

Det gælder både internetforbindelser leveret gennem faste kabler og gennem mobilforbindelser.

Bredbånd kabelnet

Mindre styring fra myndighederne

En amerikansk appeldomstol slog sidste år fast, at netneutralitetsreglerne er i orden med amerikansk lovgivning.

FCC - hvis ledelse består af tre republikanere, heriblandt Ajit Pai, og to demokrater - skal efter planerne stemme om det 210 sider lange forslag 14. december, og planen er, at det skal træde i kraft fra årsskiftet. Iagttagere forudser dog et juridisk tovtrækkeri om forslaget, der bærer titlen »Proposal to Restore Internet Freedom« (Forslag til at genskabe internetfriheden).

De to demokratiske medlemmer har allerede tilkendegivet, at de vil bevare de nuværende regler, som Donald Trump allerede i 2014 talte imod.

Pais oplæg vil kræve, at internetudbyderne offentliggør, hvis de tillader indhold at blive blokeret, nedsætter internethastigheden eller tager imod betaling for at give noget indhold - også udbyderens eget - forrang frem for andet, så forbindelsen til netop det bliver hurtigere på bekostning af tilgangen til andet indhold. Samtidig vil forslaget mindske FCCs muligheder for at gribe ind over for internetudbydere.

pix-Tele

Internetgiganterne til kamp for at bevare netneutraliteten

Kritikerne er bekymrede over, at internetudbyderne derefter f.eks. vil kunne spærre for, at man kan ringe gratis eller yderst billigt over netforbindelsen, og at udbyderne vil kunne blokere for adgangen til netsteder, som de ikke synes om.

De store teleselskaber som AT&T, Comcast og Verizon Communications støtter tilbagerulningen af reglerne med henvisning til, at de nuværende påfører selskaberne »store omkostninger ved unødvendig regulering«, hvorimod internetgiganter som Google, Facebook, Amazon, Netflix, Microsoft samt Uber og PayPal mandag i denne uge - symbolsk på den store »Cyber Monday«-onlineindkøbsdag i USA - i et fælles brev opfordrede til, at der ikke pilles ved kontrollen, fordi det fremmer virksomheders stadig større brug af netbaserede tjenester, såkaldt »cloud computing«. Giganterne frygter, at en ændring vil ramme iværksættere særligt hårdt.

Også en række mindre internetselskaber som Twitter, Airbnb, Tumblr og Reddit opfordrer til at bevare de nuværende regler.

»Internettet er i stigende grad stedet, hvor handelen foregår. Denne økonomiske vækst er mulig på grund af det frie og åbne Internet. Vores netneutralitetsregler understøtter innovation og giver alle virksomheder mulighed for at konkurrere på lige fod om kunderne,« skriver de og kalder FCC-forslaget for »en katatstrofe«.

Ajit Pai forsvarer tilbagerulningen med, at han ønsker »at øve investeringerne i bredbåndsnet og koble flere amerikanere på de tjenester, som disse selskaber tilbyder online«.

pix-Dårlig forbindelse

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen