Berlingske Business

Amazon stiger efter faldende overskud

amazon
Wall Street har vænnet sig til, at Amazon bruger de fleste af pengene på at sænke priser og udvikle nye forretningsområder. Her Jeffrey P. Bezos fra Amazon.com i USA. Foto:

Multibutikken fortsætter med at vokse, og den ringe indtjening er ikke nok til at afskrække aktiemarkederne.

Overskudet faldt fra 177 millioner dollar til 97 af slagsen, og det bliver ikke meget bedre i årets første kvartal. Det var meldingen fra Amazon, da man tirsdag aften præsenterede sit seneste kvartalsregnskab.

Alligevel steg aktien umiddelbart efter med næsten 10 procent - en skarp kontrast til Apple, der i sidste uge oplevede at aflevere et kanonregnskab, men alligevel måttte konstatere et fald på cirka 10 procent.

Men markedet tror på Amazon på langt sigt, skriver New York Times. Wall Street har vænnet sig til, at Amazon bruger de fleste af pengene på at sænke priser og udvikle nye forretningsområder.

Det startede i sin tid som en boghandel, men i dag sælger Amazon alt mellem himmel og jord, fra havemøbler til toiletpapir. Samtidig er man en af de største spillere på det hastigt voksende marked for 'cloud computing', hvor data og software lagres på nettet, i skyen, i stedet for på lokale servere og computere. Derudover er Amazon yderst aktiv inden for tablet-computere med sin e-reader Kindle, der udgør et stærkt alternativ til produkter fra Apple og Samsung.

Samtidig fortsætter Amazon også med at innovere på detail-siden, hvor man nu er begyndt at blive en handelsplads for andre forhandleres produkter, også fra konkurrenter. Her oplevede Amazon en stigning i omsætningen på hele 40 procent i forhold til året før.

Samlet voksede Amazons omsætning i sidste kvartal med 22 procent, fra 17,4 milliarder dollar til 21,3 milliarder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen