Berlingske Business

Amazon bøjer sig for EU-pres i skattestrid

US-IT-INTERNET-RETAIL-AMAZON-FILES
Foto:

EU vinder første halvleg i armlægningen med de multinationale koncerner. Den amerikanske internetgigant er begyndt at betale skat i hvert land – men EU-sagen kører videre.

Efter at have været forrest i skudlinjen har den amerikanske internetgigant Amazon besluttet ikke længere at overføre alt sit salg i Europa til hovedkontoret i Luxembourg men betale den højere skat i de enkelte lande. Det får dog ikke EU til at standse sin igangværende undersøgelse af de internationale giganters skatteforhold.

Amazon, der er gået fra at være en internetboghandel til at være en nethandels­gigant, begyndte 1. maj i stilhed at bogføre sit salg direkte i Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien og dermed afregne skat i de enkelte lande.

12BUSSteno-Vaekst2.jpg

Hidtil har alt kørt via det europæiske sæde i Luxembourg, der er kendt for at have en lavere selskabsskat end de øvrige EU-lande. Ændringen ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at koste Amazon 100 millioner dollar ekstra om året.

Undersøgelse fortsætter

EU-Kommissionen satte i oktober 2014 en dybdegående undersøgelse i gang af Amazons skatteforhold, fordi alt tydede på, at den luxembourgske regering havde indgået en aftale med Amazon, som havde fået bedre skatteforhold mod at lade Luxembourg være centrum for selskabets europæiske aktiviteter. Trods et overskud på 346 millioner euro i 2014 betalte Amazon slet ikke skat af beløbet.

Amazons nye praksis har ingen indflydelse på EU-granskningen.

»Kommissionens undersøgelse af statsstøtte kører og vil fortsætte. Vi undersøger bekymringerne over, at den skatteaftale, som Luxembourg har indgået med Amazon, giver virksomheden udvalgte fordele,« fastslog EU-Kommissionens talsmand, Ricardo Cardoso, tidligere på ugen.

pix-Amazon

Trods et rapporteret salg i Tyskland på 81,2 milliarder kroner (11,9 milliarder dollar) betalte Amazons tyske afdeling kun 88,7 millioner kroner (11,9 millioner euro) i skat i 2014.

EU har også åbnet undersøgelse mod bilproducenten Fiat Chrysler i Luxembourg, mod Apple i Irland, der også er kendt for sin lavere selskabsskat, og mod kaffekæden Starbucks i Holland. Derudover er der kig på – men endnu ikke officielle undersøgelser af – Belgiens skatteaftaler med internationale selskaber, ligesom også burgerkæden McDonald’s i Luxembourg er under luppen.

Vestagers beslutning

Alle sagerne sorterer under den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), som egentlig i juni skulle have afgjort, om der skal rejses egentlige sager mod selskaberne. Beslutningen i sagerne er imidlertid blevet udsat, fordi EU mangler oplysninger.

»Det er klart, at det at få oplysninger både er udfordrende og kræver tid. Vi får ikke nødvendigvis oplysningerne første eller anden gang. Derfor kan vi ikke overholde den første tidsfrist i slutningen af andet kvartal. Jeg vil ikke sætte tidsfrister på, hvornår disse sager afsluttes,« sagde Margrethe Vestager i begyndelsen af maj i sin afrapportering til EuropaParlamentet.

30BBMsepcrap-case3-mobilepa.jpg

Blandt andet mangler konkurrencemyndighederne oplysninger fra Polen, Estland og Tjekkiet om selskabernes skatteforhold i 2010-2013. Alle 28 EU-medlemslande blev i december bedt om at levere informationer.

Australien klar til »Netflix-skat«

Også Australien har slået ned på multinationale selskabers forsøg på skatteunddragelse. Tidligere på måneden meddelte regeringen, at 30 selskaber vil blive undersøgt. Skatte­minister Joe Hockey ville ikke ud med navnene på selskaberne, som sender overskuddet ud af landet til skattely eller lavskatlande, men sagde, at »det er ret åbenlyst, hvilke selskaber der er involveret«.

Teknologigiganterne Google, Apple og Microsoft har tidligere i 2015 meldt ud, at de undersøges af de australske skattemyndigheder. Ministeren vil ikke sige, hvor mange penge han forventer at inddrive.

pix-Lenovo

Australien ændrer sin lovgivning fra 1. januar, hvorefter virksomheder med en global omsætning på mere end 5,3 milliarder kroner vil kunne få bøder på 100 procent af den skat, som de bliver dømt for at have unddraget statskassen. Og reglerne vil også gælde digitale produkter. Den såkaldte »Netflix-skat«, opkaldt efter den amerikanske netfilmtjeneste, ventes over fire år at kaste 350 millioner australske dollar – eller 1,86 milliarder kroner – af sig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen