Berlingske Business
12:28Italienere skal bygge den nye store Storstrømsbro

Amazon arbejder sig ind på Danmark

pix-Jeff Bezos
Jeff Bezos' Amazon-imperium breder sig konstant over nettet, og især Amazon Web Services, som sælger computerkraft og lagerplads, er i stor fremgang og overhaler i år grundforretningen, den navnkundige internetboghandel, som også har udviklet sig til et digitalt supermarked. Arkivfoto: David Ryder, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Den amerikanske internetgigant vil have flere danske virksomheder til at købe serverplads og computerkraft på nettet og overvejer nu at etablere en egentlig dansk afdeling.

Den amerikansk internetgigant Amazon arbejder på at få et fastere greb om danske virksomheder og etablere sig i Danmark.

Amazon Web Services (AWS) er Amazons særlige nettjeneste, som blev lanceret i 2006 og i dag sælger lagerplads og computerkraft til dataanalyser til virksomheder i 190 lande. AWS leverer både hestekræfter og lagerplads til blandt andre filmstreamingtjenesten Netflix og den svenske musikstreamingtjeneste Spotify, ligesom danske Trustpilot og den danske udbyder af streamingteknologi Xstream bruger Amazons bagvedliggende teknologi og net i stedet for selv at skulle bygge det hele op.

Milliardstort, dansk marked

Ifølge analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt, var Amazon ved udgangen af juni 2015 den næststørste såkaldte cloudleverandør i Danmark med en markedsandel på 8,5 procent, kun overgået af Microsoft, der sidder på 9,5 procent og foran Salesforce.coms 8 procent, Googles 6 procent og SAPs 3,5 procent. Det samlede, danske cloudmarked var på knap 1,1 milliard kroner.

Amazon Web Services ser med en vækst på 70 procent ud til i år at kunne rulle forbi selve Amazons grundforretning, Amazon.com, og dermed blive den bedst indtjenende del af Amazon-imperiet, fastslog den canadiske investeringsbank RBC Capital Markets tidligere i år.

»Vi skal være en meget betroet spiller i erhvervslivet, og det er der endnu en bid vej tilbage, før virksomhederne forstår. Samtidig skal vi ansætte en helt anden type af folk, så vi kan service store, nordiske virksomheder. Desuden er et vigtigt mål iværksættere og spilvirksomheder. Her er København, Stockholm og Helsinki tre utroligt kraftfulde markeder. Vi skal sørge for at være fysisk til stede, og det skal ske ekstremt hurtigt. Vi arbejder på at etablere os i Danmark og i andre områder for at ekspandere og være tæt på kunderne,« siger Darren Mowry, nordisk direktør for AWS.

Rå hastighed rykker

Han kom til Amazon fra Microsoft for fem år siden og fik for to år siden opgaven at bygge AWS op i Norden med hovedsæde i Stockholm. AWS åbnede for nylig kontor i Helsinki.

»Jeg kan ikke sige noget om vores omsætning, men AWS i Norden er et af de hurtigst voksende forretningsområder i Europa for os,« siger Darren Mowry.

Han ser tre hovedtendenser i, hvorfor forretningen vokser nu.

»Den første er rå hastighed. Virksomhederne ønsker at rykke hurtigere og få servere og databaser hurtigere op at køre og være klar med nye produkter. Derudover forsøger vi at hjælpe organisationer med at nedbringe deres risici og omkostninger, når de ændrer på forretningen. Endelig handler det om modernisering. Nu er fokus ikke længere på det underliggende rørarbejde men på selve forretningen. Bankerne vil f.eks. gerne tilbyde kunderne en mobiloplevelse uden at være IT-selskab. Her kommer vi ind og hjælper,« forklarer Darren Mowry, som også er begyndt at arbejde med »store finansforetagender i Danmark«.

»Hvad-nu-hvis...« og sikkerhed i fokus

Andre kundegrupper ud over finanssektoren er medier som den norske Schibsted-gruppen, som lader Amazon huse deres netsteder for at give brugerne og læserne en ensartet oplevelse, uanset fra hvilken skærm de læser og ser med, ved at kunne identificere, at der er tale om den samme person, ligesom brugermønstre kan kortlægges. Endelig er produktionsvirksomheder begyndt at tage de netbaserede muligheder til sig.

»Vi arbejder i Danmark sammen med et stort rederi, som vil sætte små sensorer i deres containere, så de bedre kan spores, og så man samtidig kan sætte »hvad-nu-hvis-scenarier« op, hvis nu f.eks. vejret ændrer sig. Amazon har selv brugt år på at lære af de dårlige ting, der er prøvet af, og den viden har vi lagt i en tjeneste, som kan forudsige, hvad der sker næste gang,« siger AWS-direktøren.

Sikkerheden - at ens data ligger trygt og sikkert på Amazons datalagre - er fortsat et vigtigt parameter. Amazon har snart tre datacentre i Europa. Det irske er det flittigst brugte, mens centeret i Frankfurt vokser hurtigt, fordi det tyske finanscentrum leverer gode og hurtige forbindelser, og fordi den tyske datalovgivning er kendt for at være skrap. Et tredje AWS-center er under opbygning i Storbritannien.

AWS holder i næste uge, 4. maj, i Stockholm sit årlige nordiske topmøde. Sidste år deltog 750, i år forventes over 2.000 deltagere til arrangementet, hvor AWS-kunder vil vise og fortælle om deres samarbejde med Amazon.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen