Berlingske Business

Admiral for windows - en af de gode gamle travere

Admiral Software A/S fra Esbjerg er en leverandør som har været på banen siden 1981, hvor den første udgave af Admiral systemet blev udviklet. Tæt på 25 års levetid er der ikke mange IT-leverandører som kan prale af.

Systemets funktionalitet bærer også præg af, at have været udviklet over så mange år. Der tilbydes en lang række funktionalitet som kan opfylde de fleste behov som målgruppen måtte have. Selv løn - som oftest leveres af særlige leverandører - kan leveres fra Admiral.

Den seneste større teknologisk landvinding kom med windows versionen i 1992. Netop den teknologiske platform udgør en af negative forhold omkring produktet, idet det ikke er forberedt til internettet herunder e-handel

Det forventes dog at en internet baseret udgave af Admiral vil kunne lanceres indenfor et par år.

Systemet er karakteriseret ved høj grad af fleksibilitet, god integration imod andre produkter, et stort moduludvalg, let rapport generering samt et godt brugerinterface. Man kan eksempelvis selv ændre skærmbilleder, der er rigtig god integrationen til MS-office pakken og også forskellige branchedatabaser. Systemet giver også mulighed for et foretage en del parameteropsætning så det kan tilpasses til forskellige behov.

Admiral leveres med en grundpakke med finans, debitor, lager, fakturering mm men med begrænset antal datamængder.

Herfra kan man løbe en lang række specifkke udvidelser f.eks. diverse salgsfunktioner, serienummerstyring, bank integration, EDI, produktionsstyring stregkoder, butiksmodul, database udvidelser, flerbruger adgang, løn mm.

25.000 licenser

Der er leveret ca. 25.000 licenser af Admiral igennem årene. Ca. 3.500 af de kunder vides at være aktive i dag. Tyngden af kunderne udgør el installatører (10%), VVS (6%), Auto (6%) samt resten spredt over en lang række brancher - jævnt fordelt over hele Danmark.

Det er ikke uden grund at systemet især har en styrke indenfor de nævnte kundesegmenter.

El-løsningen indeholder eksempelvis særlige vare- og prisfunktioner, udvidet funktioner omkring arbejdskort samt integration til de store el-grossister. Interessant er også at der er udviklet en PDA baseret løsning, hvor arbejdskort overføres til svendens PDA enten via internettet eller via en docking station.

Når arbejdet påbegyndes kan svenden registrere sin tid og materialer evt. via anvendelse af stregkoder.

Tilsvarende indeholder VVS løsningen en række funktioner til håndtering af arbejdskort, medarbejderstyring, tidsplanlægning, kvalitetssikring, service- samt projektstyring. Specielt for auto forhandler løsningen findes der vognkort til oplysninger om den konkrete bil, registreringsnummerkartotek samt integration til eksterne specifikke dataleverandører.

Prisen for produktet varierer efter hvad man har behov for. Der er en meget udførlig prisliste hvor alle mulige tilvalg forefindes. I alt over 75 forskellige moduler kan man vælge til eller fra.

Man starter ved små 2.000 kr. og afhængig af behovet kan det nemt blive relativt dyrt - men man få til gengæld også en lang række funktionalitet for pengene.

Man skal herudover regne med nogle få dages konsulentindsats til implementering og starthjælp og herudover findes et stort kursuskatalog fra Admiral Software.

Endeligt tilkommer der ca. 15% årligt i software vedligeholdelse.

Admiral for windows er et solidt administrativt system, meget funktionalitet, mange kunder men kræver en teknologisk fornyelse for at kunne være et alternativ også i de næste 10 år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen