Berlingske Business

61 sekunder i minuttet skaber frygt

pix-Skudsekund
Her er årsagen til den store frygt, som lukker de amerikanske børser tidligere: Ved midnat forlænges døgnet med et skudsekund for at få tiden til at passe. Foto: Iris/Scanpix

En fætter til År 2000-problemet ankommer i nat. Her indføres et skudsekund - for første gang midt i elektronisk onlinehandel.

Når klokken natten til onsdag ville slå midnat, gør den det med et sekunds forsinkelse. For efter 23:59.59 følger 23:59:60, og det risikerer at skabe solidt rod i alt, der er afhængig af præcise tidspunkter.

Problemerne kan opstå på grund af det skudsekund, som her skydes ind for at få tiden til igen at være rigtig, ganske om der hvert fjerde år indskydes en skuddag for at sikre, at året passer i forhold til Jordens bane om Solen.

Siden 1967, da atomurene blev indført, har tidtagningen været uafhængig af Jordens rotation. Problemet er, at rotationen går ned i fart, hvad urene ikke gør. Derfor er det nødvendigt indimellem at lægge et ekstra sekund til tidsregningen.

Første gang i åbningstiden

Indtil nu har der måttet indskydes 25 skudsekunder for at få tiden på plads. Første gang var det i 1972, senest skete det i 2012. Denne gang byder dog på særlige udfordringer. Det er nemlig første gang, siden man indførte elektronisk handel på de finansielle markeder, og her vil skudsekundet dumpe ned og blande sig, mens handelen står på.

Det sker nemlig, lige når de asiatiske markeder åbner, mens klokken er 20 i New York på det tidspunkt.

Den teknologitunge børs Nasdaq lukker således for handelen klokken 19.48 og lukker helt ned 19.55.

At et sekund faktisk har betydning, ses af, at der på et sekund sendes 1,4 millioner ordrebeskeder i amerikanske handelssystemer, mens der hvert sekund handles for 4,6 millioner dollars aktier over hele verden.

Tager ingen chancer denne gang

Der er ikke i nærheden af samme panik som ved årtusindskiftet, hvor alle mildt sagt var nervøse for, om IT-systemer og software ville ophøre med at virke, fordi der nu pludselig skulle stå 2000 i stedet for 1900-et-eller-andet. I flere år op til årtusindskiftet måtte programmører og særligt IT-kyndige gennemgå samtlige kodelinier i deres systemer for at sikre sig, at skiftet kunne klares. Mange programmører havde nemlig oprindelig - for at spare kostbar plads - valgt kun at bruge de sidste to tal af årstallet, også fordi de ikke havde forestillet sig, at deres programmering fortsat ville være i brug 20-30 år senere.

Årtusindskiftet blev klaret, uden at fly faldt ned, og andre ulykker og ubehageligheder satte ind. Faktisk skete der slet intet.

For en sikkerheds skyld har de amerikanske aktiemarkeder dog besluttet at lukke lidt tidligere, mens man på den anden side af Jorden har valgt at stille urene, inden skudsekundet indtræffer - lidt som når vi vælger at stille uret frem til sommertid, inden vi går i seng, i stedet for at skulle op midt om natten og gøre det.

Mange har nemlig i baghovedet, at det faktisk gav problemer, da det seneste skudsekund blev skudt ind i 2012. Her opstod der problemer på flere højtprofilerede netsteder som LinkedIn, Reddit og hos Qantas Airways.

Et sekund i småbidder fordelt ud over dagen

På børserne i Australien, Japan og Sydkorea, hvor omkring 3,7 milliarder dollars ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er på højkant, har man valgt at gøre ligesom internetgiganterne Google og Amazon: Man har simpelt hen fordelt skudsekunder i mikroskopiske bidder ud over flere timer, så der ikke går kludder i tidsregningen. Amazon gør alle 86.400 sekunder i løbet af 30. juni en mikroskopisk anelse længere.

Det er observatoriet i Paris i Frankrig, der overordnet holder styr på tiden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen