Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

355 år - med fuld fart på omstillingen fra forlag til IT

24BUSPix2-Jobcenter-152553.jpg

En af landets ældste virksomheder, Schultz, er forvandlet fra en forlagsvirksomhed til et IT-hus, som holder fast i sin base med at skabe overblik over stadig mere indviklet lovgivning. De røde tal i 2015 var en engangsforeteelse, lover ny bestyrelses­formand.

For første gang i fem år var der i 2015 underskud i en af Danmarks ældste virksomheder, den 355 år gamle forlagsvirksomhed Schultz. Et minus på 5,9 mio. kroner dækker imidlertid over store investeringer i at få ordentligt fodfæste som ikke alene leverandør af lovinformation, men nu også af avanceret software til jobcentre i nu 24 af landets kommuner.

»Schultz har alle dage været båret af dybt fagligt informationsindhold på områder, der er lovbåret. I gamle dage var der også en stor, grafisk produktion, men nu er alt gået fra bly til digital. Det egentlige indhold udgør stadig over halvdelen af forretningen, men IT-løsninger, som vi kombinerer med vores faglige viden, fylder en hel del i dag. Vi har måske et par år sået mere, end vi har høstet, men jeg er sikker på, at 2016 ser meget kønnere ud med en fornuftig omsætningsvækst og positiv bundlinje. Vi kikker på en tocifret vækst og absolut positiv bundlinje,« siger Lars Monrad-Gylling, bestyrelsesformand for Schultz siden marts i år og tidligere gennem 15 år administrerende direktør for IT-giganten KMD (tidligere Kommunedata).

Han kører nu parløb med Simon Svarrer, som i august 2015 blev administrerende direktør for Schultz, hvortil han kom fra netop KMD. Her arbejdede han netop med IT til staten, ministerier og styrelser.

»Vi skal være nummer 1«

»Det er vigtigt for mig at skabe vækst. Det er sundt for et firma. De første tre år løb vi 12 kunder hjem til Fasit (IT-systemet til jobcentre, red.). Siden jeg begyndte 1. august, har vi løbet 12 nye kunder hjem. Vi vinder på kvalitet i øjeblikket, fordi vi kan påvise, at når man investerer én krone, kommer der to igen. Nummer 1 på et marked tjener rigtigt gode penge, og vi skal være nummer 1 på de områder, hvor vi arbejder – ellers skal vi holde os væk,« siger Simon Svarrer, som gør klar til at kaste sig over andre lovbaserede områder.

Bookboon

Arbejdsmarkedsområdet er nemlig et af de lovområder, hvor der hyppigst sker ændringer, hvorfor det kan blive uoverskueligt at arbejde med, fordi lovgivningen bliver stadig mere kompleks af de mange lappeløsninger. Derfor bruger Schultz sin viden om at strukturere lovgivning med domme og afgørelser og kæde viden sammen med lovene, så brugerne får det bedst oplyste grundlag at arbejde på. Den metode og indsigten i lovområdet vil kunne bruges på nye områder.

»Enhver kan slå op og se, hvad loven siger, også uden at betale for det. Men når man beriger produktet ved at tilføje, hvordan loven blev til, bemærkninger, forarbejder, de første domssager og med ændringer i loven, er det pludselig ikke længere bare lovgivning,« siger Lars Monrad-Gylling, som fastslår, at »vi har kandidater til næste skaktræk – så det ser ret sundt ud«.

15BUSSpringer-top.jpg

Langsigtet forretning – og ikke til salg

Alene i år har Schultz fået landets to største kommuner, Aarhus og København, som nye kunder på sit Fasit-system. De nærmeste konkurrenter er EG (tidligere Kommuneinformation) og Dafolo. Fordi Schultz er begyndt senere på IT-siden, bruges den mest moderne teknologi, hvor alt kører via netforbindelsen.

»Når vi udvikler en ny funktion, er den straks klar til alle. Det giver en helt anden dynamik. Her er vi hjulpet på vej ved at være begyndt senere,« konstaterer Simon Svarrer.

Schultz har i dag lidt over 300 kunder – 2016 skal bringe minimum 12 nye til – og sidder efter eget udsagn på 75-80 procent af markedet for lovinformation. Men markedet har ændret sig.

»Vi blev etableret som forlagsvirksomhed i 1661, og siden har Schultz formået at flytte sig mange gange – ellers havde vi været en død virksomhed. Men Schultz er ikke ejet af en kapitalfond. Vi driver en langsigtet forretning, og Schultz er ikke til salg. De investeringer, vi foretager, har derfor ikke altid to års sigte, men rækker længere,« siger Svarrer.

Eksportmuligheder

Han vil dog kun gå ind i IT-projekter, hvor Schultz føler at kunne bruge sin bagvedliggende viden. Derfor er der hele tiden omkring ti projekter i gang.

A woman holds up an iPad with the iTunes U app after a news conf

»Jeg tror ikke, at vi før har set så hastig en bevægelse på kommunemarkedet. Vi har fået 42 procent af markedet på tre-fire år. Det er der to årsager til: KMD har i kraft af de lidt monopolagtige tilstande med lidt høje priser givet os muligheden for at komme ind, og så har det været behov for bedre og ny IT,« siger Simon Svarrer.

I forrige uge tog Rigsadvokaten et nyt system, Schultz Fundament, i brug, hvori man kan samle indhold og materiale til retssager, kan samarbejde om kommentarer samt samle og låse materialet i forskellige versioner.

Gyldendal

»Det har internationale perspektiver, fordi det ikke er regelbundet, men derimod er en global proces at forberede en sag,« siger Simon Svarrer om de potentielle eksport­muligheder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen