Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

35 ledere får kniven i Telenor

35 ledere får kniven i Telenor - 1
Telenor i Danmark ændrer nu hele sin organisation efter at have lagt Sonofon-, Cybercity- og Tele2-mærkerne sammen. Det betyder også mange færre ledere under administrerende direktør Henrik Clausen. Foto: Scanpix

En tredjedel af de 125, der nu skal fyres fra den norskejede telekoncern i Danmark, er ledere. Den administrerende direktør vil ikke skyde skylden på finanskrisen men tror ikke, at presset tager af.

Det bliver ikke i Telenors kundeservice og butikker, at de 125 danske fyringer i den norskejede telekoncern skal finde sted.

Det fastslår Telenors administrerende direktør i Danmark, Henrik Clausen, over for Business.dk, efter at koncernen mandag morgen meddelte, at der skal skæres i den danske bemanding.

En tredjedel er ledere

»Halvdelen af vore medarbejdere - cirka 1.100 - er i direkte kundekontakt via kundeservicecentrene og butikkerne. Disse bliver ikke berørt. Men vi siger ikke kun farvel, vi ændrer også hele Telenors organisation fundamentalt. Udgangspunktet er, at nu er Sonofon, Cybercity og Tele2 samlet under Telenor-mærket, og organisationen skal derfor hænge bedre sammen, nu hvor vi har et netværk, et IT-system og et sæt af processer. Dermed kan strukturen gøres simplere, og derfor er der behov for færre ledere. Cirka en tredjedel af dem, der afskediges, er på lederplan. Resten er specialister men alle fastansatte,« siger Henrik Clausen.

Han forventer, at Telenor i overmorgen, onsdag, har talt med alle berørte, og at alt er på plads inden udgangen af august. Telenor beholder sine kontorer i såvel Aalborg som København.

Da der er tale om over 30 ansatte, træder reglerne for massefyring i kraft. Alle ansatte får tilbud en fratrædelsesordning.

Ikke finanskrisens skyld alene

Er dette et udtryk for, at man har flyttet funktioner til koncernen i Norge og nu kan undvære folk i Danmark?

»Nej, faktisk ikke. Vi har ikke flyttet noget til Norge, snarere tværtimod. Gennem de senere år er ansvar og funktioner rykket ud i de enkelte lande og væk fra koncerne. Vi gør det, fordi vi nu kan gøre det, og fordi der generelt er lidt pres på markedet. Jeg vil ikke tørre det af på finanskrisen. Der er bare konkurrence på danske telemarked, vi presses på priserne og bliver reguleret af myndighederne, samtidig med at vi skal investere i den fulde udbygning af 3G-mobilnettet i Danmark og står foran et kommende 4G-mobilnet,« siger Henrik Clausen.

Men er det ikke lidt kikset for Telenors image, at man for få måneder siden lancerede en stor reklamekampagne for Telenor, og så kommer der sådan et hug nu?

»Nej, jeg tror faktisk, at det timingsmæssigt er helt rigtigt. Vi lancerede en helt ny portefølje af produkter, samtidig med at medarbejderne i bl.a. kundeservice skulle kunne håndtere flere produkter på tværs end tidligere. Det har været det rigtige for os, og nu bygger vi organisationen op, så vi bedre er i stand til at levere sammenhæng. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Dette er ikke en hovsa-beslutning,« understreger den danske Telenor-direktør.

Fortsat hårdt pres

Og det slutter ikke her.

»Det kommer ikke til at gå væk, at vi fortsat skal blive mere effektive. Intet tyder på, at konkurrencen går væk på telemarkedet i Danmark, at presset på priserne mindskes, eller at der ikke er behov for investeriunger fremover. Så der er også fremadrettet et voldsomt tryk på os,« siger Henrik Clausen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen