Berlingske Business

»3« vinder 7.000 nye mobilkunder

pix-»3«
»3« hentede i julekvartalet 7.000 nye mobilkunder i Danmark og har i hele 2016 fået 47.000 nye mobilbrugere. Arkivfoto: »3«

Danmarks fjerdestørste mobilselskab tjener flere penge trods faldende omsætning.

Det danske telemarked er blevet hårdere for også »3«, som i oktober-december måtte nøjes med 7.000 nye kunder men stadig tjener flere penge trods en faldende omsætning.

»3« har tidligere haft held til at stjæle flere kunder fra sine større konkurrenter, men julekvartalets tilgang var mere beskeden, om end større end de blot 4.000 nye mobilkunder, som »3« hentede i efterårsmånederne.

Fire procent flere kunder på et år

For hele 2016 kom 47.000 nye mobilkunder til »3«, der nu har 1.200.985 mobilabonnenter. Det er fire procent flere end for et år siden, og det er navnlig »3«s hårde satsning på at fjerne roamingafgifterne i udlandet, som sammen med lavprismobilselskabet Oisters knaldtilbud har trukket mange nye kunder til. Senest er Australien, New Zealand og Canada kommet til.

Telia, der er Danmarks tredjestørste teleselskab, mistede i oktober-december 27.000 mobilkunder og har i hele 2016 mistet 38.000. Telenor og TDC kommer med regnskab senere i denne uge.

»3« omsatte i oktober-december 2016 for 783 millioner kroner. I 2015 var det 802 millioner, i 2014 940 millioner kroner. Til gengæld stiger driftsresultatet (EBITDA). Det lå i oktober-december 2016 på 185 millioner kroner mod 173 millioner i 2015 og 163 millioner i 2014. Overdkudsgraden ligger på 24 procent, på linie med 3. kvartal men under de 26 procent, som den var i julekvartalet 2015.

3 MOBIL

Direktør: Godt tilfreds

»Efter et hårdt presset 3. kvartal, hvor vi oplevede en opbremsning i markedet, kan vi med glæde konstatere, at 4. kvartal bød på noget mere positive takter. Jeg er godt tilfreds med resultatet for 2016, når man tager omstændighederne i betragtning. Det var et barsk år præget af hård konkurrence og priskrig på ny. Dertil kom, at vi med Fonas lukning måtte sige farvel til vores 40 forretninger i Fonas butikker. Det er klart, at det har påvirket vores forretning i en periode derefter,« siger Morten Christiansen, administrerende direktør i »3«, i en kommentar til regnskabet.

»3« har siden åbnet endnu to egne butikker i Herning og Næstved.

»3« er det mindste af de fire store teleselskaber i Danmark og har eget net, som suppleres med Telias net, hvor »3« ikke selv dækker. »3« ejer også lavprismobilselskabet Oister, der på det seneste har ført an i priskrigen herhjemme.

I Danmark siden 2003

»3« vandt gennem sit svenske selskab i september 2001 en dansk 3G-licens, og i 2003 åbnede »3« sit eget mobilnet i Danmark.

Hongkongkonglomeratet Hutchison Whampoa med rigmanden Li Ka-shing ejer 60 procent af »3« i Danmark og Sverige. De resterende 40 procent ejes af den svenske milliardærfamilie Wallenbergs investeringsselskab, Investor AB.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen