Berlingske Business

»3« om konkurrenters prisløft: Vi diskuterer løbende ændringer

telemast

TDC, Telia og Telenor har de seneste uger hævet priserne på de billigste mobilabonnementer.

Hos teleselskabet »3«, der er den mindste spiller på det danske marked, har man noteret sig trækket fra konkurrenterne, og selskabet diskuterer løbende, om det skal følge trop.

»Vi kigger på det med interesse, og så diskuterer vi løbende internt. Vi skal også lige se, hvor holdbart det, konkurrenterne har gjort, egentlig er,« siger Morten Christiansen, administrerende direktør for »3«, til Ritzau Finans.

»3« ejer også mobilselskabet Oister, hvor man som abonnement kan finde de laveste mobilpriser. Selvom Morten Christiansen muligvis vil overveje at hæve priserne, så understreger han, at Oister skal være det billigste selskab på det danske telemarked.

pix-Morten Christiansen

»Oister skal være bedst til prisen, og det er det i særdeleshed nu. Vi kigger på markedet, og hvad konkurrenterne gør, og så diskuterer vi, om priserne ligger på det rigtige punkt,« siger Morten Christiansen.

Oister har blandt andet markedsført et abonnement til 79 kr. om måneden, hvor man får 12 timers tale og 12 GB data.

I øjeblikket står tilbuddet som »sidste chance«, men Morten Christiansen vil ikke kommentere, om det betyder, at abonnementet er på vej ud.

Men hvorfor hæver I ikke priserne med 10 kr. til for eksempel 89 kr.? I vil stadig være det klart billigste valg, men I kan hæve indtjeningen?

»Ja, det er korrekt, og derfor kigger vi også med stor interesse på, hvad konkurrenterne gør,« siger Morten Christiansen, der ikke vil komme det nærmere.

Det var TDC, der startede med at hæve priserne ved at smide 10 kr. mere på selskabets billigste abonnementer for nogle uger siden, så de nu koster 109 kr. om måneden. Det gælder også en række andre TDC-ejede mærker som Yousee, Fullrate og Telmore.

pix-Telenor-kontor

Siden er Telia og Telenor, som i starten af september opgav at gå sammen på det danske marked, fulgt efter med et lignende træk.

Selskaberne begrunder selv beslutningen med, at de for at kunne lave investeringer i netværk er nødt til at have en sund forretning.

»Vi kan se, at vores mobilkunders forbrug af data stiger hver dag. Bare inden for de seneste to år er dataforbruget steget med en faktor fem, og det stiller større og større krav til vores mobilnetværk,« sagde Johan Kirstein Brammer, direktør for TDC Consumer, for to uger siden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen