Berlingske Business
17:42

»3« er den store mobilvinder

pix-»3«
På intet tidspunkt siden 2012 er »3«s kundetal gået tilbage. Lavprisselskabet Oister, som »3« ejer, er med til at sikre den fortsatte fremgang for det kinesisk-svenskejede selskab. Arkivfoto: Carsten Andersen, »3«

37.000 nye mobilabonnenter er kommet til Danmarks fjerdestørste teleselskab på tre måneder, og selskabet tjener samtidig flere penge.

»3« ser ud til at blive den helt store vinder oven på balladen om stigende mobilpriser i forbindelse med, at EU har afskaffet roaminggebyret.

Teleselskabet, som er Danmarks fjerdestørste, har i april-juni igen trukket masser af kunder til sig, og samtidig tjener selskabet flere penge end nogen sinde.

37.000 nye mobilkunder på tre måneder

37.000 ekstra abonnementer er der tegnet hos »3« og lavprisselskabet Oister, der dermed er oppe på 1.249.000 mobilkunder i Danmark. Telenor - Danmarks næststørste teleselskab - hentede i samme periode 11.000 nye mobilkunder, og dermed ventes der i spænding på Telia og især TDC, som kommer med regnskab henholdvis torsdag i denne uge og 10. august.

Omsætningen er faldet fra 703 til 672 millioner kroner i forhold til for et år siden. Til gengæld er driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steget fra 126 til 190 millioner kroner, og dermed er også indtjeningsgraden vokset, fra 18 til 28 procent, viser regnskabet, som kom onsdag morgen.

»Det er herligt at konstatere, at vores plan om at vokse går, som den skal. Der blev rusket op i hele markedet på baggrund af EUs regulering i 2. kvartal, og det har udviklet sig positivt for os. Oister valgte at »nøjes med« at inkludere det minimum af data til roaming i EU, som EU kræver, for til gengæld som sædvanlig at kunne være bedst på prisen. »3« fortsatte med »3LikeHome« og tilbuddet om gode mængder data til roaming i store dele af verden for de rejselystne danskere på samme vilkår som før EUs regulering,« siger administrerende direktør for »3«, Morten Christiansen, i en kommentar.

pix-Turister

Færre solgte telefoner rammer omsætningen

»3« har siden 2014 gjort det muligt at bruge op til 10 gigabyte data i udlandet uden ekstrabetaling. EU gjorde det fra 15. juni ulovligt at tage ekstrapris, når man taler eller bruger data i de øvrige 27 EU-lande. Det medførte prisstigninger på 10-20 kroner om måneden på en lang række mobilabonnementer hos danske teleselskaber, ligesom visse abonnementer blev ændret, så de fremover kun virker inden for Danmarks grænser.

Den lavere omsætning skyldes ifølge Morten Christiansen, at der ikke er solgt så mange smartphones i »3«s butikker som sidste år.

»Driftsresultatet er til gengæld steget sammenlignet med både forrige kvartal og samme kvartal sidste år, så vi er alt i alt godt tilfredse med indsatsen og resultatet for 2. kvartal,« siger teletopchefen.

pix-»3«

»3« mister kunder i Sverige

Hvor »3« i Danmark siden 2012 kun har oplevet kundefremgang, går »3« i Sverige derimod tilbage for fjerde kvartal i træk og er nu nede på 2,0 millioner mobilkunder. Både omsætning og driftsresultat vokser dog, sidstnævnte er nu på 584 millioner svenske kroner, og indtjeningsgraden ligger på 30 procent.

»3« ejes med 60 procent af hongkongkonglomeratet Hutchison Whampoa med Asiens rigeste mand, Li Ka-shing, i spidsen og med 40 procent af den svenske milliardærfamilie Wallenbergs investeringsselskab, Investor AB. »3« i Danmark og »3« i Sverige fungerer som et selskab med to filialer.

»3« Scandinavia har i 2. kvartal taget et ikke-garanteret banklån på 4,3 milliarder svenske kroner »for at sikre fortsat vækst«, fremgår det af kvartalsregnskabet fra Investor AB. Dermed er selskabets nettogæld steget fra 1.372 millioner svenske kroner ved årsskiftet til nu 4.452 millioner kroner.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen