Berlingske Business

»3«-direktør: Ingen trafikpropper her

pix-Mobilmast
Overskrift
»3« har kapacitet nok i sit mobilnet i år fremad, understreger administrerende direktør Morten Christiansen og afviser samtidig forudsigelserne om, at mobilpriserne er på vej op. Foto: Thomas Breinstrup
 

Mobilselskabet afviser, at der er truende pladsmangel på mobilnettet, og lover fortsat heftig kamp om kunderne op til jul.

Kunder hos mobilselskabet »3« vil ikke opleve trafikpropper, fordi der mangler plads på nettet.

Det fastslår administrerende direktør Morten Christiansen over for Berlingske, efter at både danske og internationale analytikere har forudset, at »3« snart vil stå med pladsmangel på sit net, fordi så mange skifter til selskabet.

»Det er rigtigt, at dataforbruget stiger med 60 procent om året, men vi har masser af kapacitet. Der er lang vej endnu - masser af plads i år fremad, også selv om vi har de bedst forbrugende kunder i Danmark. Vi sidder lige nu på 37 procent af den samlede, mobile datatrafik herhjemme. Selvfølgelig skal vi løbende sikre os mere spektrum (plads på radionettet, red.), men det er langtfra sandt, at vi er nået en kapacitetsgrænse, så vi er ikke i nogen kattepine overhovedet,« siger Morten Christiansen.

Mål: 100.000 nye kunder hvert år

Næste gang den danske stat sætter mobilfrekvenser på auktion bliver i 2016, og de vil først kunne tages i brug i 2017. De nuværende mængder - og fordelingen mellem de tre danske mobilnet hos TDC, Telia/Telenor og »3« - skal derfor holde i et par år mere.

Morten Christiansen kan heller ikke se, at priskrigen som påpeget af analytikere skulle flade ud, fordi »3« ikke vil kunne holde til fortsat at tage så mange nye kunder ind på sit net - selv om højere priser er noget, som alle teleselskaber i Danmark drømmer våde drømme om efter mere end ti års udmarvende mobilpriskrig.

»Nej, det kan jeg ikke genkende. Jeg har tilstrækkelig kapacitet i nettet, og selvfølgelig skal vi fortsætte med at være udfordreren, som gerne vil vokse. Vi har som mål at få et antal kunder ind i butikken - omkring 100.000 flere om året -, men vi har jo et langt lavere omkostningsniveau end vores konkurrenter. Dermed kan vi tjene penge på prispunkter, der ligger under de andres, og jeg kan lige nu ikke se noget, der tyder på, at det vil ændre sig. Der er skarpe tilbud fra alle selskaber,« siger teletopchefen.

Hård kamp op mod jul

Så jeres planer op til jul er at gå lige så hårdt til værks som hidtil?

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke skal gøre det. Prisen spiller helt klart ind, når folk vælger teleselskab, men pris er mange ting. Vi tror, at folk godt kan lige selv at sammensætte den mobilpakke, som de har. Vi tror ikke på færdigpakket slik. En god handel er naturligvis vigtig, men den skal være sammensat på en måde, som folk kan lide,« siger Morten Christiansen.

»3« har hentet mange nye kunder ind med sit 3LikeHome-abonnement, hvor man kan ringe til danske numre til danske priser fra et par håndfulde lande i Europa og på den måde spare den dyre roamingafgift, som EU arbejder på helt at få afskaffet.

»Rejser man bare moderat, er 3LikeHome en fantastisk god pris. Hvis ikke, vælger man noget andet. Oister (»3«s lavprisselskab, red.) handler om at være bedst til prisen, så man til en relativt lav pris får en stor pakke,« siger »3«-direktøren.

Manglende landsdækning ikke et problem

Modsat TDC, Telia og Telenor har »3« ikke et landsdækkende mobilnet men lejer sig ind hos TDC, hvor »3« ikke selv dækker.

»Men der er tale om meget få områder, og vores kundeoptag i yderområderne er nok mindre end de andre teleselskabers. Vi dækker over 90 procent af danskerne befolkningsmæssigt på vores eget net, og vi får netop mange kunder på grund af vores gode datadækning,« siger Morten Christiansen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen