Berlingske Business

2014 kan være året for Twitters børsnotering

pix-twitter
Arkivfoto. Det sociale medie Twitter tillader kun brugerne at tweete 140 tegn ad gangen. Foto:

Det sociale medie Twitter er nu omkring 64 milliarder kroner værd, og det får analytiker til at gætte på, at de gør deres entré på børsen allerede til næste år.

Det kan ikke vare længe, før det er det sociale medie Twitters tur til at komme på børsen, mener analytiker Max Wolff fra Greencrest. Det skriver telegraph.co.uk.

Mediet, som kun tillader brugerne at "tweete" beskeder og indhold á 140 tegn ad gangen, har længe været i investorernes søgelys, og analytikere har diskuteret, hvornår det mon blev tid for Twitters børsintroduktion.

Den fatale børsnotering af Facebook i foråret 2012 siges dog at have givet Twitter kolde fødder. Det sociale medie har da også mistet mere end en fjerdedel af sin værdi siden børsintroduktionen i maj sidste år, og spillefirmaet Zynga floppede også stort på børsen i 2012.

Med en hullet tillid til teknologivirksomheder fra investorernes side, har Twitter formentlig set tiden an, skriver telegraph.co.uk. Men nu mener analytiker Max Wolff fra Greencrest, at Twitter er begyndt at stramme op i ledelsen, og han forventer, at de i slutningen af 2013 vil forberede sig til en børsnotering i 2014.

Pix_ T-Online

Twitter er nu omkring 64 milliarder kroner værd, baseret på handel med uofficielle aktier i selskabet på de sekundære markeder, pointerer Max Wolff overfor telegraph.co.uk, og siger, at det kan være vanskeligt at vurdere markedsværdien ud fra de sekundære markeder.

Greencrest, hvor analytiker Max Wolff kommer fra, var en af de analysevirksomheder, der kørte værdien af Facebook og Zyngas børsnotering op til et uopnåeligt niveau, men har været forsigtig med at gøre det samme med Twitter.

En af Twitters medstiftere, Jack Dorsey, har selv udtalt tidligere, at selskabet ville ende på børsen, når det var det rette tidspunkt og de var "klar til at nå den milepæl", frem for at have en eventuel børsnotering som endeligt mål.

Twitters antal af brugere er steget støt de seneste par år, men det sociale medie har hele tiden kæmpet med at få det omsat til overskud for virksomheden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen