Berlingske Business

1,85 millioner kunder kan være ramt af TDC-nedbrud

TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for et
Foto:

Der er ingen tidshorisont på udbedring af fejlen, der betyder, at mange ikke kan ringe eller modtage opkald.

Antallet af kunder, der er påvirket af TDC's nedbrud på mobilnetværket, er steget. Op til 1,85 millioner kunder kan være påvirket. Det oplyser TDC Group i en pressemeddelelse.

Mange kan hverken ringe eller modtage opkald, men sms og mobilt internet fungerer fortsat, selv om nogle kunder har oplevet at miste dataforbindelsen i perioder.

Fejlen berører kunder over hele Danmark, der benytter mobiltelefoni eller benytter fastnettelefoni via bredbåndslinje.

Der er ingen konkret tidshorisont på udbedring af fejlen.

»Alt disponibelt mandskab er sat ind for at finde fejlen og få den løst hurtigst muligt, så kunderne igen kan tale i telefon,« skriver TDC i pressemeddelelsen.

»Siden fejlen opstod i morges, er det nu lykkedes at skabe en løsning, hvor det er muligt for TDC's mobilkunder at modtage opkald fra andre operatørers mobilnetværk,« skriver TDC.

Mandag formiddag var meldingen, at 450.000 kunder var påvirket af nedbruddet, men det er altså kun blevet værre, som dagen er skredet frem.

TDC ønsker ikke at oplyse, hvad der er årsag til nedbruddet.

Som kunde »kan man eventuelt ringe via Facetime, Messenger eller WhatsApp«, hvis man har adgang til mobildata, råder TDC til.

TDC oplyser, at kunder løbende kan holde sig opdaterede via kundekanaler - herunder Facebook og TDC's hjemmeside. Erhvervsdrivende vil modtage mails med opdateringer.

Det er på YouSees facebookside, kunder kan følge med i udviklingen. YouSee er en del af TDC Group.

TDC er Danmarks største teleselskab og udbyder af telefoni, tv og bredbånd til private og erhvervsdrivende. Selskabet havde ved udgangen af 2017 1,9 millioner mobiltelefonkunder og kunder i over ti millioner hjem i Norden.

Dermed er det stort set alle TDC's kunder danske kunder, der er ramt af nedbruddet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen