Berlingske Business

15 år efter IT-boblen: Varm luft er byttet ud med reel værdi

US-NASDAQ-CLIMBS-ABOVE-5000-POINTS-FOR-FIRST-TIME-IN-15-YEARS
Foto:

Tirsdag er det 15 år siden, at der blev prikket hul på IT-boblen i internettets spæde begyndelse. Værdisætningen af selskaberne i det teknologitunge amerikanske Nasdaq-indeks var alt for høj, og pludselig sivede pengene ud i en lind strøm.

Men nu er IT-aktierne tilbage på samme niveau som for 15 år siden.

Den 10. marts 2000 nåede indekset sit højeste lukkeniveau nogensinde, da Nasdaq lukkede i 5048,62. Herfra gik det ned ad bakke, og den 9. oktober 2002 nåede indekset et historisk lavt niveau på 1114,11. Først for ganske nyligt, den 2. marts i år, nåede indekset over 5000 igen, da det en kort overgang lå i 5000,33.

it


Problemet med it-boblen var de helt urealistiske forventninger til de nye it-selskabers vækstmuligeder. Det mener Michael Borre, der er chefrådgiver i Nordea.
- Der, hvor vi tog fejl under IT-boblen, var, at vi var alt for optimistiske med hensyn til vækstraterne. Set i bakspejlet havde vi helt urealistiske forventninger til, hvor hurtigt it-selskaber kunne vokse. Det var slet ikke langtidsholdbart, siger han til Ritzau Finans.

- Internettet er blevet en stor succes, som er kommet for at blive, men det ændrer altså ikke ved, at vi havde alt for store forventninger til, hvad virksomhederne kunne præstere. Dengang var det ikke usædvanligt at tro, at selskaberne kunne vokse 30-50 pct. om året i en længere årrække ud i fremtiden, fortsætter han.

Som et eksempel på datidens tro på den nye teknologiske verden nævner Michael Borre det amerikanske selskab eToys.com. Selskabet ramte børsen i New York den 20. maj 1999, og da første handelsdag var ovre, var aktien steget 285 pct.

Selskabet var grundlagt i 1997 som en online legetøjsbutik, og investorerne var begejstrede for udsigterne til en legetøjsbutik, der rendyrket gik efter at sælge sine produkter på internettet.

Da aktiekursen toppede den 11. oktober 1999, var markedsværdien af selskabet godt 10 mia. dollar. Det skal ses i forhold til, at selskabet det følgende år havde sit bedste år nogensinde, men alligevel kun omsatte for 151 mio. dollar.

krystalkugle

Investorerne var altså villige til at prissætte eToys.com omkring 66 gange højere end selskabets omsætning. Bundlinjen var dog stadig rød, og selskabet tabte 189 mio. dollar samme år. Det betyder, at for hver 100 dollar, som eToys.com solgte legetøj for, tabte selskabet 125 dollar.

- Eksemplet illustrerer problemet under it-boblen. Aktierne var ganske enkelt prissat for dyrt. Det gjaldt ikke bare eToys.com, som trods alt var et mindre selskab, men også de fleste af de helt store selskaber på børsen, siger Michael Borre.

- Lige inden boblen brast ved udgangen af 1999, var den samlede markedsværdi af de ti største selskaber i Nasdaq-indekset 1.609 mia. dollar. Selskaberne tjente året efter tilsammen 28,4 mia. dollar. Markedsværdien af de ti største selskaber var 57 gange større end næste års overskud, forklarer chefrådgiveren.
Hvis man kigger på nutidens selskaber i Nasdaq-indekset, er markedsværdien kun 21 gange større end det ventede overskud i år. I de glade dage før boblen, var man villig til at give omkring 60 dollar for én dollar i overskud i selskaberne, mens man i dag betaler omkring 20 dollar.

Dermed er overskuddet steget med faktor 3, og det betyder, at forholdet mellem selskabets værdi og det, selskaberne tjener, er meget mere jævn i dag.

12BUSIT-Universitetet.jpg


- De selskaber, som bliver børsnoteret i dag, er som hovedregel på et senere stadie i deres vækst. Langt de fleste har veletablerede produkter og er profitable, siger Michael Borre.

Selv om selskaberne i dag er både veletablerede og mere profitable, vil der altid være risiko for, at markedet en dag bliver ramt af endnu en boble. Det er der én særlig grund til, mener Michael Borre.
- Selv om vi er blevet klogere, kan det sagtens ske igen. Hvis vi kigger tilbage i historien, er der masser af bobler. Det ligger i den menneskelige natur, at vi lader os rive med og kommer til at prissætte nogle aktiver helt skørt, siger chefrådgiveren til Ritzau Finans.

- På et eller andet tidspunkt vinder virkeligheden, og så er der en regning, der skal betales.

NASDAQ-FEES/COMPETITION


Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen