Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

142 år gammelt gigantselskab er klar til at sælge kronjuvelerne for at overleve

TOSHIBA-ACCOUNTING/
Toshibas topchef, Satoshi Tsunakawa mener, at den vingeskudte koncern trods de dårlige tal – som han offentligt undskyldte for ved at bukke – har »en solid, finansiel formåen«. Foto:

Et af verdens teknologiikoner var ved at komme sig oven på en milliardstor regnskabsskandale med oppumpet salg, da en atomkrise brød ud. Nu er ophavsmanden til blandt andet den bærbare PC hæmmet af, at de salg af kronjuvelerne, som kan skaffe de nødvendige penge til at overleve, betragtes som nationale sikkerhedsproblemer i både hjemlandet Japan og USA.

Manden med leen sidder klar på ventebænken uden for hoveddøren og kan lægge et af verdens ældste og kendteste teknologimærker i graven.

Det erkender ledelsen i den japanske elektronikgigant Toshiba selv oven på et mareridtsår i det 142 år gamle selskab, som er kommet så grueligt galt af sted efter at have investeret i det amerikanske Westinghouse Electric, som leverer komponenter til atomkraftreaktorer og nu har begæret sig selv i betalingsstandsning. Dertil kommer en kæmpe regnskabsskandale i selve Toshiba-koncernen, hvor salget er blevet pumpet kunstigt op for at stå bedre.

The logo of Toshiba Corp is se

Meldingen om den truende død kom sammen med det foreløbige årsregnskab, som er to måneder forsinket og måtte offentliggøres uden godkendelse fra revisionsfirmaet, PricewaterhouseCoopers. Regnskabet er endnu værre end forventet som følge af en kæmpe nedskrivning på næsten 46 milliarder kroner tidligere i år på datterselskabet i USA.

»Der er materielle begivenheder og betingelser, som rejser grundlæggende tvivl om selskabets evne til at fortsætte som koncern,« hed det i udmeldingen, hvor ledelsen dog samtidig understregede, at den gør alt for at kunne leve videre – og er klar til at frasælge Toshibas kronjuvel: produktionen af hukommelseskort og harddiske, som leverer et mægtigt overskud.

pix-iPhone


Mange af de store teknologikoncerner arbejder på områder, som man slet ikke forbinder med deres varemærker. Sydkoreanske Samsung, der er verdens største mobil- og TV-producent, bygger således også f.eks. skibe og atomkraftværker, mens tyske Siemens leverer alt fra kaffemaskiner over lokomotiver og vindmøller til atomkraftværker. Toshiba ejer over 500 forskellige selskaber, og energidivisionen, som også sælger atomkraftværker, stod i april-december 2016 for 28 procent af Toshiba-koncernens samlede salg men leverede et dundrende underskud.

Westinghouse, som Toshiba i 2006 betalte 5,4 milliarder dollar for efter en budkrig, afleverede derfor 29. marts sin begæring om at gå i betalingsstandsning for at forsøge at begrænse Toshibas tab. Den vil ifølge Toshiba kunne give et klask på 65,1 milliarder kroner i regnskabsåret, som sluttede 31. marts. Det er næsten tre gange så meget som hidtil antaget. Alligevel mener Toshibas topchef, Satoshi Tsunakawa, at koncernen trods de dårlige tal – som han offentligt undskyldte for ved at bukke – har »en solid, finansiel formåen«.

Budgettet på to igangværende atomkraftbyggerier i de amerikanske delstater South Carolina og Georgia – to af de største atomkraftbyggerier i USA i årevis – har således sprængt alle budgetter. Ifølge eksperter, som den britiske avis The Guardian har talt med, skyldes det manglen på kvalificeret arbejdskraft, fordi der ikke er bygget så mange atomkraftværker i USA, hvorfor der aldrig er kommet et marked for masseproduktion.

12BUSGymnasium-2-102431.jpg


Westinghouse købte derfor i 2015 selskabet Chicago Bridge & Iron, som også arbejder med atomkraftværker, i håbet om at få styr på forsinkelserne, men værdien har nu vist sig at være langt mindre end antaget, og det har sammen med problemer med betalinger og kvalitetskontrol trukket Westinghouse ned i sølet.

Westinghouses teknologi bruges ifølge retsdokumenterne på omkring halvdelen af verdens kommercielle atomkraftværker og på 60 procent af de 61 værker i USA.

Toshiba er grundlagt i 1875 og har tidligere været nærmest synonym med nytænkning på det teknologiske område. Toshiba-PCer hørte til de ypperste, og den japanske koncern var langt fremme med sine bærbare PCer på det tidspunkt, hvor de bestemt ikke var hvermandseje – men noget, som hver mand drømte om at få og kunne tage med sig, trods den monokrome, ensfarvede skærm. Toshibas første bærbare PC var klar allerede i 1985, og siden rykkede japanerne på TV-området og blev et kendt mærke her. Også på markedet for løse harddiske har Toshiba slået sit navn fast hos forbrugerne.

FILES-JAPAN-ELECTRONICS-COMPANY-SONY-EARNINGS


Nu sammenlignes Toshiba med en zombievirksomhed, som nogen burde have taget sig af for 20 år siden, men som kun i kraft at nølende kreditorer ikke forlængst er blevet lukket, selv om den giver underskud.

Ligesom bankverdenen herhjemme har Finansiel Stabilitet til at sikre, at dårlige bankforretninger bliver holdt i live længe nok til at kunne lukkes kontrolleret, spekuleres der nu i, om de to statsstøttede organisationer Innovation Network Corporation of Japan (INCJ) eller Enterprise Turnaround Initiative Corporation of Japan vil gribe økonomisk ind og redde Toshiba.

Udsigten til, at Westinghouse går konkurs, bekymrer ifølge nyhedsbureauet Reuters den amerikanske regering, der ser det som et muligt, nationalt sikkerhedsproblem. Westinghouse, som har 12.000 ansatte, er nemlig også storleverandør af reaktorer til de atomdrevne, amerikanske undervandsbåde.

Derfor har USA taget kontakt om sagen til den japanske regering for at presse den til at gå ind med penge, så betalingsstandsningen kan aflyses. Skulle det lykkes at få solgt Westinghouse, vil det således kræve en accept fra den amerikanske regering særlige Komité for Udenlandske Investeringer i USA, navnlig hvis en kinesisk virksomhed skulle melde sig som køber.

pix-Søren Pape


Det har f.eks. den kinesiske teknologigigant Lenovo prøvet, da selskabet i 2005 købte IBMs PC-produktion. Det bragte adskillige kongresmedlemmer op i det røde felt af frygt for, at det officielle Kina kunne finde på at indbygge såkaldte »bagdøre«, altså skjulte aflytningsmuligheder. Af samme grund kunne Danmarks største teleselskab, TDC, først i 2013 skrive kontrakt med den kinesiske gigant Huawei, efter at Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste havde været inde over – og stadig fører kontrol for at sikre sig.

Toshiba har gennem nogen tid forsøgt at frasælge sin store chipproduktion, som er kronjuvelen i koncernen. Toshiba er verdens næststørste producent efter sydkoreanske Samsung af såkaldt flashhukommelse – den slags, der sidder i blandt andet mobiltelefoner, kameraer og nyere computere, der ikke længere har mekaniske harddiske. Chipproduktionen, som også omfatter de løse harddiske, udgjorde i april-december 2016 en tredjedel af Toshibas samlede salg, og overskuddet herfra på 9,9 milliarder kroner – som var 131,8 procent højere end året før – var den altovervejende årsag til, at Toshiba ikke hænger endnu dybere i dyndet.

Lige før påske forlød det, at den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple overvejer at købe sig ind i Toshibas chipforretning sammen med sin kinesiske samarbejdspartner, Foxconn, der producerer en stor del af Apples udstyr. Ifølge den japanske TV-station NHK påtænker Apple at købe over 20 procent af forretningen. Foxconn skulle så købe andre 30 procent og Toshiba beholde resten. Dermed ville virksomheden forblive på japansk-amerikanske hænder. Apple vil ikke kommentere forlydenderne.

Pix-Parisa Tabriz


Foxconn, der er verdens største elektronikfabrik, har allerede selv budt 193,5 milliarder kroner for hele selskabet, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Foxconn købte i 2016 et andet af Japans teknologiselskaber, Sharp, som mange kender fra fladskærms-TV, men den japanske regering menes at være betænkelig ved at lade endnu et selskab lande i kinesiske hænder af frygt for, hvor den følsomme teknologi ender.

Salget af chipproduktionen ventes at kunne indbringe mellem 63 og 90 milliarder kroner, men dramaet har nu taget endnu en drejning. Den amerikanske harddiskgigant Western Digital er nemlig medejer og har angiveligt meddelt den japanske ledelse, at ingen af de mulige købere på banen er spiselige for WD.

Oveni betød nærdødsmeldingen, at børsen i Tokyo, hvor Toshiba er noteret, satte Toshiba-aktien på observationslisten. Dermed er Toshibas ledelse blevet forhindret i at kunne rejse ekstra kapital gennem børsen.

Toshiba var ellers begyndt at kunne se lyset efter i november 2015 at have taget en nedskrivning på ni milliarder kroner, fordi der over syv år – siden 2009 – var blevet pyntet på indtjeningen for 12,5 milliarder kroner. Dermed kunne Toshiba melde om et overskud, der var næsten ni milliarder kroner større, end det egentlig var. Sagen medførte en større oprydning i den øverste koncernledelse, hvor den daværende topchef, bestyrelsesformanden og seks andre højtstående medarbejdere blev fyret.

pix-HTC


Bagefter blev Toshibas division for medicinsk udstyr i 2016 solgt fra for næsten 42 milliarder kroner for hurtigt at skaffe kontanter til koncernen.

Og den bagage er en del af årsagen til, at Toshibas revisor ikke ville skrive under på regnskabet, fordi PricewaterhouseCoopers ikke kunne sikre sig, at de tidligere regnskaber fra Westinghouse var korrekte.

»De bad os bevise, at vi ikke havde nogen uorden i vores bogføringsproces, og det er en temmelig stor byrde,« sagde topchef Satoshi Tsunakawa ved regnskabsfremlæggelsen.

Analytikere mener, at Toshiba er for vigtig for Japan til at få lov til at kollapse. Flere end 100.000 af de 190.000 ansatte på verdensplan arbejder i Japan, mange af dem i nøglebrancher, heriblandt inden for atomkraft, som ikke vil blive berørt, hvis Westinghouse går ned og forsvinder fra Toshibas regnskabsbøger efterladende sig et bredt spor af rødt blæk.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen