Berlingske Business

Vrede arbejdere smadrer H&M-fabrik i Myanmar

GERMANY FASHION RETAIL HM COMPANY
» H&M er dybt bekymret for den nylige konflikt, og vort forretningsmæssige forhold til fabrikken er i øjeblikket sat på pause,« siger H&M i en erklæring. Foto:

En længere strid om arbejdsforholdene på en kinesisk-ejet fabrik i Myanmar er eskaleret.

Arbejderne har ødelagt en produktionslinje på fabrikken, der laver tøj til den svenske tøjkæde Hennes & Mauritz (H&M).

Produktionen har ligget stille siden 9. februar på grund af striden, hvor ledelsen på fabrikken også er blevet overfaldet.

» H&M er dybt bekymret for den nylige konflikt, og vort forretningsmæssige forhold til fabrikken er i øjeblikket sat på pause,« siger H&M i en erklæring.

H&M oplyser ikke noget om eventuelle leveranceproblemer af tøj.

Planning work

Arbejderuroen begyndte med en strejke i slutningen af januar, efter at en lokal fagforeningsmand var blevet fyret, siger arbejdere og ledelsen.

Arbejderne ønsker blandt andet bedre sundhedsordninger.

9. februar blev det voldeligt, og så standsede produktionen.

Nyhedsbureauet Reuters har set video af kvindelige ansatte, der omringer og banker en kinesisk leder på fabrikken fra firmaet Hangzhou Hundred-Tex Garment (Myanmar).

Hundredvis af arbejdere har siden stormet fabrikken og ødelagt produktionsfaciliteter, computere og overvågningskameraer.

Den kinesiske ambassade i Myanmar beskriver episoden som "et angreb" og har bedt Myanmars regering om at holde de involverede arbejdere ansvarlige.

H&M-SALES/

Ingen er blevet anholdt for urolighederne.

Repræsentanter for arbejderne forhandler fortsat med fabriksledelsen om de forhold, der skal være, når produktionen på et tidspunkt genoptages.

Reuters noterer, at konflikten er problematisk for H&M, der regnes for at være en af de virksomheder, som går forrest, når det gælder rettigheder for arbejdere, der laver tøj.

Myanmar har en hastigt voksende produktion af tøj til store virksomheder som netop H&M og også til amerikanske Gap.

Der arbejder omkring 300.000 mennesker i tøjindustrien i Myanmar.

H&M solgte tøj for 175 milliarder kroner sidste år

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen