Berlingske Business

Viserne skal stå på ti over ti – så smiler urene

29BBMure2-kristian-haagen.jpg
Overskrift
ure: Kristian Haagen er ursamler og bærer i dag sit Audemars Piguet. Foto: Kasper Palsnov.
29BBMure4.jpg
Overskrift
Samling: Her ses et udsnit af Kristian Haagens ure – fra venstre bageste række: Rolex Cosmograph, Rolex Sea-Dweller, Linde Werdelin Oktopus Moon II. Forreste række: Rolex GMT-Master, Rolex Sea-Dweller »Rail Dial« og Audemars Piguet Royal Oak Offshore Montoya af titanium. Foto: Kasper Palsnov.
29BBMure5.jpg
Overskrift
Gammelt: Man finder primært ældre Rolex-ure i Kristian Haagens ursamling. Det var netop disse ure, han så i National Geographic, da han var dreng. Foto: Kasper Palsnov.
29BBMure1.jpg
Overskrift
Kristian Haagen er ursamler og ekspert.

Kristian Haagen nærer meget varme følelser for mekaniske ure. Sådan har det stået til med ham, siden han som seksårig blev forelsket i de første i magasinet National Geographic.

Må jeg lige hurtigt gøre noget ur-nørdet?«

Før fotografen når at stille skarpt på et af urene i Kristen Haagens samling, der i dagens anledning er hentet ud af bankboksen og lagt frem på spisebordet i familiens lejlighed i Hellerup, skynder han sig at nappe det og drejer viserne til positionen ti over ti. Sådan præsenterer ure sig bedst, for så smiler de, forklarer han:

»Eller faktisk skal de stå på otte over ti, det gør de i mange reklamer. Det skyldes, at otte betyder velstand og har meget stor betydning i den asiatiske kultur. Af samme grund stilles datoen på den 28., for to er også et vigtigt tal. Det betyder snarlig, og tilsammen bliver det altså til snarlig velstand,« forklarer Kristian Haagen.

Han bobler over af viden om ure, for han har samlet informationer og iagttagelser om dem, siden han under opvæksten i Næstved blev betaget af de flotte reklamer, der var placeret forrest i bladet National Geographic:

»Min familie abonnerede i flere generationer på National Geographic, så vi havde en samling, som gik helt tilbage til 20erne. Der var mange ekstreme og maskuline historier – om bjergbestigning, dykning, slukning af oliebrande og meget andet, der gjorde indtryk på en seksårig. Jeg kunne ikke læse, men jeg kunne se, at mændene på billederne havde de samme ure om armen som dem, der var i de flotte reklamer, blandt andre Rolex.«

Denne dag har Kristian Haagen et helt nyt ur på, et Audemars Piguet, et schweizisk urbrand, hvis historie går tilbage til 1875. Han har købt det som et »tikkende skulderklap« til sig selv, fordi han netop har færdiggjort sin femte bog om ure: »Armbåndsure« – en kleppert på intet mindre end 304 sider. Han rører jævnligt ved nyanskaffelsen, drejer det lidt på sit håndled og tilkaster det blikke, men det er ikke, fordi han er i tidnød:

»Selv om jeg lige har siddet og kigget på uret, aner jeg ikke, hvad klokken er. Det er ikke det, jeg ser. Jeg nyder bare uret. Det giver mig så meget at se på det,« forklarer Kristian Haagen og ser igen på uret, som ikke er alene på hans håndled, men har følgeskab af farverige, vævede armbånd:

»Det provokerer nogle, at man sætter billige armbånd sammen med dyre ure. Jeg har det også på for at give lidt kontrast. Urene i sig selv er der sjældent meget farve på,« siger han, der ikke er meget for klicheen om, at uret er mandens eneste smykke:

»Selv om der er lidt om det, så er manden altså også blevet noget pyntesyg. Med sine briller, tørklæder, tøjet, skoene – og armbånd. Så jeg synes ikke helt, det passer længere. Der er mange måder at smykke sig på og signalere som mand ud over uret.«

29BBMure-patek1.jpg

Noget af det første, Kristian Haagen ser, når han møder en ny person, er, om de bærer ur og hvilket:

»Uret siger meget om personligheden, også hvis det ikke passer til folk. Jeg så en chef fra Nordea med et Suuntu om armen. For mig signalerer det, at han ikke er, hvor han vil være, for Suuntu er indbegrebet af et sportsur til friluftsmennesker.«

Køb med hjertet

En af hans ligeledes urtossede venner kommer forbi med to kopper takeaway kaffe, og fakta om det nye armbåndsur flyver ubesværet imellem dem. Kristian Haagen tager uret af, så vennen kan »se med fingrene.« Egentlig kommer han for at fortælle om et svinedyrt lommeur, også et Audemars Piguet, som er til salg i London. Normalpris skulle være en million – dollar, vel at mærke. Nu kan det erhverves for 630.000 dollar. Det er en liga dyrere, end gæsten har midler til, men han har billeder af vidunderet på sin smartphone og er meget optaget af sagen:

»Det er kunst – ikke et ur, du stikker i lommen, for det er så kæmpestort, at du kommer til at ligne en mand med brok,« siger Kristian Haagen, der tror, at eksklusive lommeure – dog i en noget lavere prisklasse – bliver mere udbredt fremover. Fordi man kan være mere diskret og ikke udsætter sig selv for så stor risiko, som hvis man flasher sit dyre ur på armen. På samme måde ser man, at krisen har sat sit præg på herreurene, der generelt er blevet slankere, så de kan finde plads under skjortemanchetten.

Mit ur... Af Birgitte Aabo biab@berlingske.dk

Kristian Haagen er vurderingsekspert hos Bruun-Rasmussen Kunstauktioner, står bag Timegeeks.dk, skriver om ure til magasiner i ind- og udland og holder foredrag om ure. De fylder hele fladen i hans arbejdsliv. Mange spørger ham derfor til råds i forhold til, om et ur er en god investering eller ikke:

»Mit bedste råd er altid at købe med øjne, hjerte og tegnebog. Vi er blevet en forbandet krejlernation, der før finanskrisen købte huse – ikke fordi vi kunne se os selv opbygge en familie og leve et liv dér, men fordi vi så en mulighed for profit. Man bliver ikke blød om hjertet af profit. For mig handler ure om det emotionelle, og sådan er det for mange. Derfor bliver der også sat rekord efter rekord på grund af emotionelle værdier som urenes historier og tidligere ejere, men ure behøver ikke at være dyre for at røre mig.«

Kristian Haagen tager et Seiko op fra bordet:

»Det her har kostet få tusinde kroner. Men det var i mange år en af mine hede drengedrømme, som jeg nu endelig har fået udfriet, fordi det er blevet relanceret. Det var det ur, androiden bar i Alien-filmen.«

Lykken i banken

De 25 ure i hans samling er dog samlet et anseligt beløb værd, og han ønsker det ikke nævnt. Derfor ligger de også normalt samlet i en bankboks:

»Jeg går ned og ser på mine ure cirka en gang om ugen og vælger et nyt at gå med til den næste uge. Tidligere havde jeg en større bank, hvor der var et PH-bord med Koglen ovenover inde ved bankboksene, og så kunne man lige stå og lure på en anden ligesom på et pissoir: man vil ikke helt se, men måske lige skæve. Og er det ikke også ure, ham der står med? Så kunne man lige se hinandens med fingrene. For mig er det hver gang en lykke at se på og røre ved mine ure. Selv om jeg er far til to, er det samme oprigtige, barnlige begejstring, som jeg havde som dreng. Tænk, at jeg virkelig ejer så prægtige ure!«

Da urene tog magten

Det første armbåndsur, Kristian Haagen fik, var et Certina med blå skive:

»Jeg var ni år gammel og kan huske, at jeg så, at der stod Swiss Made nedenunder. Så vidste jeg, at det var i orden.«

På en ferie til Paris året efter fik han lov at skyde en film med sin fars kamera, og næsten alle billederne viste sig ved fremkaldelsen at være af urforhandleres udstillingsvinduer. Han var allerede hårdt ramt, men det skulle blive værre. Som teenager havde han klistermærker med Patek Philippe – som går for at være et af verdens dyreste og fineste ure – under sit skateboard, og vennerne troede, det var en skater. Han regnede aldrig med at få råd til sådan et ur. Det var drømmestof. Virkeligheden var glæden over et nyt digitalt ur, som var moderne dengang:

»Derefter stak det af med mig. Jeg købte kopi Rolex og Cartier i stor stil, og da Swatch-ure var moderne i firserne, gik mange af mine penge fra tjansen som bybud til dem. I 1992 købte jeg mit første dyre ur, et Tudor, et søstermærke til Rolex. Det kostede 6.000 kr., og jeg mente, at jeg havde fået et ur for livet. Men det blev bare katalysatoren for mange flere. Året efter købte jeg tre ægte Rolex-ure i Miami.«

Ure med historie

I dag er hans primære interesse ældre ure, der har en historie. De koster, men han har opbygget sin samling over mange år. Før han fik børn, havde han med en god indtægt i reklamebranchen og få faste udgifter mange løse penge at gøre med:

»Fordi jeg startede min samling tidligt, har jeg kunnet bytte mig frem. I 2000 fik jeg f.eks. et Panerai af min daværende kæreste, og så blev jeg helt vild med de ure og købte flere. Senere brugte jeg dem i byttehandler, og et af dem byttede jeg til et Patek Philippe. Det var meget heldigt for mig, ellers var jeg aldrig kommet i besiddelse af så dyrt et ur.«

Et af de ure, der betyder allermest for ham, er imidlertid et Breitling fra hans fødselsår, 1970. Det blev oprindeligt købt af Konstantin 2. hos Klarlund og overrakt som præmie ved en lokal regatta. Mange år senere blev det udbudt til salg, og Kristian Haagen faldt tilfældigt over det på sin fødselsdag 7. marts. For urnørden er det ren logik, at han måtte eje det.

En anden yndling er et Rolex See-Dweller. På bagsiden har den tidlige ejer, som var soldat, indgraveret de brændpunkter, han har været i på Balkan.

»Det var den slags, jeg drømte om som barn, et rigtigt toolwatch, meget maskulint,« siger Kristian Haagen og vejer det massive ur i hånden. Han har siden erfaret, at historien om urets ejermand endte tragisk:

»Han er død nu. Men uret bærer hans historie.«

Et helt særligt forhold har Kristian Haagen også til sit Rolex GMT. Han nævnte uret som et, der manglede i hans samling, da han på et tidspunkt var i TV og blev bagefter kontaktet af fotografen Julie Melchior. Hendes afdøde mand, der var journalist, krigskorrespondent og forfatter og i sin ungdom boede i Cuba, havde sådan et ur:

»Hold kæft, det var Jan Stages ur! Ham har jeg stået ved siden af i lufthavnen, mens jeg smugkiggede på hans ur og tænkte på, hvad det havde været med til at opleve. Jeg sagde til hans kone, at Fidel Castro og Che Guevara også havde et Rolex GMT, og hun svarede: Ja, hvorfor tror du, Jan havde det?,« fortæller Kristian Haagen og ser uret dybt i skiven.

Mest for mænd

Han kender meget få kvinder, der er lige så besat af ure som mænd, og da han engang holdt foredrag for 200 kvinder om ure, slyngede han ud i lokalet: »Mænd er samlere, kvinder er shoppere.«

Det fik kvinderne til at læne sig frem i stolene og tage luft ind til protest, men ifølge Kristian Haagen faldt de ned igen med det samme, fordi de indså, at han havde ret. Af samme grund er dameure heller ikke så lette at sælge på auktioner og holder værdien dårligere.

Kristian Haagens kæreste er heller ikke særligt interesseret i ure og bærer ikke et:

»Hun siger, at hun hellere vil have min tid, for den er der ikke altid så meget af.«

Men sønnen og datteren, der er henholdsvis fire og 12 år, skal have hvert deres Rolex fra hans samling:

»De får det, når de er tilstrækkeligt gamle til, at jeg kan være sikker på, at de ikke bytter dem til hash og Roskilde-billetter. De får hver det ur, jeg havde på ved deres fødsel. Så kan det være deres helt egen tidsmaskine.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen