Berlingske Business

Viborg HK fordobler markedsværdien takket være Hellerup Finans

Viborg HK
Foto:

Den økonomisk pressede håndboldklub Viborg HK har oven på påskeferien kronede dage på det danske aktiemarked, hvor håndbold-aktien er steget med mere end 100 pct., efter at finanshuset Hellerup Finans har købt stort ind i håndboldklubben.

Tirsdag steg Viborg HK-aktien knap 30 pct., hvilket skete i forlængelse af, at Hellerup Finans købte 33.523 aktier i selskabet.

Onsdag fortsætter den markante fremgang, hvor Viborg HK-aktien stiger hele 59,6 pct. til 8,70 kr. Igen er det Hellerup Finans, der har købt ind. Denne gang har Hellerup Finans købt 103.204 aktier, hvilket betyder, at det nu ejer 25 pct. af aktierne i håndboldklubben. I forhold til niveauet før påskeferien er der tale om en fremgang på 107,1 pct. for Viborg HK-aktien.


Og planen er at lave en sportsaktie, der dækker både fodbold, håndbold, basketball og ishockey, siger stifteren af Hellerup Finans, Torben Jensen, til Finans.dk.


- Vi har købt 25 pct. af aktierne nu, og så stopper vi der og taler med aktionærerne. Vi ejer jo også Lyngby, og planen er bruge Viborg som børsskal for en større sportssatsning på holdsport. Vi kigger også på ishockey. Det er en aktietype, der ikke eksisterer i Danmark endnu, og som vi på sigt håber at kunne få skabt interesse i, siger Torben Jensen til netmediet.

Det er dog ikke kun Hellerup Finans, som har købt ind. Onsdag er der omsat hele 179.214 Viborg HK-aktier, hvilket skal ses i forhold til, at der i gennemsnit bliver handlet omkring 5000 aktier på en almindelig dag.

Stigningen kommer desuden oven på nyheden om, at klubben har ansat den 35-årige Allan Heine som ny cheftræner for klubbens kvindehold fra den kommende sæson.


Trods den massive kursudvikling i Viborg HK-aktien har den jyske håndboldklub dog en forholdsvis beskeden markedsværdi på 5,10 mio. kr. ifølge Bloomberg News.

Viborg HK er i store økonomiske vanskeligheder og måtte tidligere på året nedjustere forventningerne til årets resultat, så klubben nu venter et underskud på 5-8 mio. kr. i regnskabsåret 2014/2015.

Ud over de økonomiske kvaler har der også været en større udskiftning i medarbejderstaben i løbet af den seneste tid.

Viborg HK har sagt farvel til direktør Nikolai Norup, mens der også har været uro på den sportslige front, hvilket har ført til fyringen af cheftræneren Christian Dalmose.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen