Berlingske Business

Vi køber blomster for 80 millioner i weekenden

Mors Dag
Søndag er det mors dag. Blomsterbranchen forventer at omsætte for 80 millioner kroner. Foto:

Mors dag får danskerne til at købe blomster for millioner. Hos Interflora melder direktøren om rekord. Blomsterhandlerne når en samlet omsætning på 80 millioner kroner, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

Ingen kan måle sig med mor, når det kommer til salget af blomster.

Omsætningen på mors dag slår alle årets andre dage. Den samlede danske blomsterbranche kommer til at omsætte for 80 millioner kroner på søndag, ifølge beregninger fra Dansk Erhverv.

»Det kan godt være, den økonomiske krise har lært os at spare, men på mors dag skal vores mor have særlig opmærksomhed – sådan er det bare - og så holder vi ikke på pengene,« siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Mette Katrine Thorhauge.

BM

Landets klart største blomsterkæde Interflora sælger 20 gange flere buketter end på end almindelig weekend. Kæden har allerede modtaget 30.000 ordrer. Det overgår samme weekend sidste år og er ny salgsrekord for Interflora, fortæller kædens direktør, Søren Flemming Larsen.

»Vi har vildt travlt. Især ude i butikkerne, der skal binde og levere alle buketterne. Vi kommer til at slå rekord igen i år, for fra fredag morgen til søndag eftermiddag har vi cirka 30.000 ordrer,« siger han.

Valentins dag er årets næstmest indbringende for blomsterhandlerne. Her er omsætningen omtrent halvt så stor som i forbindelse med mors dag, oplyser Interflora.

Sådan er Dansk Erhverv kommet frem til en omsætning på 80 millioner kroner:

Der findes ikke omsætningstal for de enkelte dage. Dansk Erhverv har beregnet gennemsnitssalget for måneder uden mors dag og valentinsdag. Ved at dividere tallet med 30 salgsdage har man fundet det daglige omsætningsgennemsnit for hele branchen. Ifølge Interflora er salget på Mors dag 20 gange større end på en normal dag, og da gennemsnitsomsætningen per dag i 2014 var cirka 4,2 millioner kroner., har Dansk Erhverv ganget det med 20 og beregnet, at branchen omsætter for omtrent 80 millioner på Valentinsdag.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen