Berlingske Business

Vejle Boldklub lokker Esbjergs salgschef tilbage som direktør

Vejle Boldklub er solgt
Vejle Boldklub. Foto:

Esbjerg siger farvel til salgschef Henrik Tønder, som vender tilbage som direktør i Vejle.

Henrik Tønder nåede kun at være Esbjergs salgschef i lidt over to år.

Ved udgangen af denne måned forlader han superligaklubben Esbjerg, og han skifter tilbage til jobbet som direktør i Vejle Boldklub, som befinder sig i den næstbedste fodboldrække.

»Jeg har været særdeles glad for samarbejdet med alle i og omkring Esbjerg og har haft to rigtig gode år i klubben.«

»Der er på ingen måde tale om et fravalg, men om, at jeg har fået en mulighed for at være med til at bygge noget op, som jeg mener, jeg bør forfølge,« siger Henrik Tønder til Esbjergs hjemmeside.

vejle boldklub

Den 41-årige salgschef kom til Esbjerg fra stillingen som direktør i Vejle, og Esbjerg-direktør Søren Poulsen beklager, at selskabet mister Henrik Tønder.

»Henrik Tønder har med sin erfaring, evne til at strukturere salgsarbejdet og personlige egenskaber skabt bemærkelsesværdige resultater i Esbjerg, og vi vil komme til at savne ham.«

»I ledelsen har vi været bekendt med hans beslutning i nogen tid og har indledt bestræbelserne på at finde hans afløser,« siger Søren Poulsen.

Esbjerg øgede i 2015 sponsorindtægterne med 17 procent til 37 millioner kroner i et sportsligt vanskeligt år.

RB PLUS Superligaen har fået den store makeover

Henrik Tønder er overbevist om, at Esbjerg også i fremtiden vil nyde massiv opbakning fra erhvervslivet i Sydvestjylland.

»I min tid i Esbjerg er jeg blevet overbevist om det kæmpepotentiale, klubben har, og jeg har mærket den opbakning og interesse, som Esbjerg på både godt og ondt nyder i sin region.«

»Klubben betyder enormt meget for mange mennesker i det sydvestjyske område,« siger Henrik Tønder.

I Vejles nye organisation vil den tidligere direktør og mangeårige økonomiansvarlige Brian Kristensen få titlen som økonomichef og forsætter dermed i klubben.

riza

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen