Berlingske Business

Usikkerhed om kinesisk overtagelse af B&O

dadwdadw
Bang og Oufsen butik i Vingårdsgade i Aalborg. Foto:

B&O fortsætter dialogen med kinesiske Sparkle Roll om et salg. Der er dog stadig fortsat stor usikkerhed, om hvor det lander, skriver B&O i kvartalsregnskab, der også byder på pænt driftsresultat og frasalg.

Investorernes øjne har op til Bang & Olufsens regnskab for 3. kvartal været rettet knivskarpt mod, om den kinesiske rigmand Qi Jianhong storaktionær i Sparkle Roll vil købe Struer-virksomheden.

Men det bliver ikke i denne omgang, at investorerne får mere at vide om et eventuelt salg.

Således skriver B&O, at man fortsætter dialogen med Sparkle Roll, der kan føre til, at B&O kommer på kinesiske hænder.

»Lige nu er det stadig usikkert, hvad der bliver resultatet af dialogen,« skriver selskabet.

Nyhederne i regnskabet får aktien til at falde med to procent ved åbningen onsdag. B&O har en markedsværdi på omkring tre milliarder kroner.

Berlingske Business har tidligere kunnet beskrive på baggrund af kilder med kendskab til forhandlingerne, at den kinesiske rigmand skulle være klar til at betale en pris på omkring 85 kroner per aktie svarende til ca. 3,6 milliarder kroner for hele B&O.

Udover beskeden om den fortsatte dialog med Sparkle Roll fortæller B&O også, at man frasælger ICEpower A/S, der producerer forstærkerenheder. Det sker for at fokusere forretningen rettet mod forbrugerne, oplyser B&O.

Salgsværdien er ifølge Bang & Olufsen på 32 millioner kroner, hvilket forventes at give selskabet 23 millioner kroner i kassen i frie pengestrømme.

Rent forrretningsmæssigt går det fornuftigt i B&O, der særligt er hjulpet på vej af B&O Play. Derfor skruer elektronikfirmaet også op for forventningen til salget i år.

Således ventede Bang & Olufsen i 2015/2016 en omsætningsvækst på 8-12 procent, men nu regner selskabet med 12-15 procent sammenlignet med 2014/15. Det bliver begrundet »primært med højere omsætning i B&O Play end ventet«.

B&O

I mio. kr.3. kvt. 2015/163. kvt. 2014/15Ændr.
i pct.
Omsætning7036498%
Driftsresultat5-70
Nettoresultat-117-106%
Egenkapital1,8301,7067%
Antal ansatte1,8182,121-14%
Overskudsgrad0.7-10.8
Egenkapitalrente-0.11.0-110%

B&O øgede i 3. kvartal selskabets indtjening før renter og skat til et overskud på 22 millioner kroner sammenlignet med et minus på 53 millioner kroner i samme periode sidste år.

Samlet set nåede omsætningen i tredje kvartal 703 millioner kroner mod 649 millioner kroner i samme periode sidste regnskabsår, mens nettoresultatet blev et underskud på én million kroner mod et overskud på 17 millioner kroner i 3. kvartal 2014/15.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen