Berlingske Business

Udlandet dropper danske varer

Udlandet dropper danske varer - 1
Foto:

Dansk eksport går sit hårdeste år i møde, spår Dansk Eksportråd.

Salget af varer til de vigtigste danske eksportmarkeder er på et år raslet ned, og industrien og Danmarks Eksportråd forventer nu, at den danske eksport går sit hårdeste år nogensinde i møde, skriver Politiken tirsdag.

Politiken har undersøgt de seneste tal for eksporten til Sverige, Norge, Storbritannien, USA og Tyskland for november 2008 og sammenlignet med november året før. Tendensen er klar: Med undtagelse af Tyskland er dansk eksport til alle disse lande faldet markant fra 2007 til 2008.

For tre af landene - USA, Storbritannien og Sverige - er nedgangen langt større end nedgangen i eksporten generelt. Eksporten til eksempelvis Sverige var i november 2008 22 procent lavere end i november 2007, mens det tilsvarende tal for eksporten til USA var et fald på 32 procent.

Samtidig tyder prognoser fra både Dansk Industri og Danmarks Eksportråd på, at der er endnu værre tider i vente.

"Det overordnede billede er, at flere af de allerstørste eksportmarkeder er ramt af den værst tænkelige kombination af dalende efterspørgsel og valutakurser, der falder i forhold til kronen", siger Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd, til Politiken.

Værst er fremtidsudsigterne ifølge Danmarks Eksportråd for Storbritannien. Eksporten hertil er dykket med 12 procent på et år, og eksportrådet forventer, at væksten i det britiske bruttonationalprodukt vil være negativ i både 2009 og 2010.

Tysk bilmarked hårdt ramt
Hos Dansk Industri vurderer man, at Tyskland, der er Danmarks største eksportmarked, vil blive endnu hårdere ramt end Storbritannien:

"Det skyldes især, at den tyske bilindustri er hårdt ramt af krisen. Tusindvis af mennesker er ansat hos bilproducenterne, og industrien fungerer som en væsentlig del af rygraden i den tyske økonomi", siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i Dansk Industri (DI) til Politiken.

Eksportrådets beregninger viser, at lande som Tyrkiet, Polen, Indien, Egypten og Saudi-Arabien er blandt de lande, der bliver mindst påvirket af krisen, og dermed er markeder, som danske eksportvirksomheder med fordel kan interessere sig mere for. Alle disse lande vil faktisk trods krisen opleve betydelig vækst i bruttonationalproduktet i de kommende år, lyder prognoserne ifølge Politiken.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen