Berlingske Business
17:42

Tue Mantoni ikke fyret - ønskede selv et stop

tue
Tue Mantoni forlader Bang & Olufsen i god forståelse med selskabets bestyrelse og formand, Ole Andersen, der understreger, at der ikke er tale om en fyring af topchefen. Foto:

Tue Mantoni forlader Bang & Olufsen i god forståelse med selskabets bestyrelse og formand, Ole Andersen, der understreger, at der ikke er tale om en fyring af topchefen.

Det siger Ole Andersen til Ritzau Finans.

- Tue Mantoni og jeg startede med at tale om, at han ville videre for cirka ni måneder siden, oplyser formanden, men understreger, at bestyrelsen og Tue Mantoni dengang blev enige om, at det, med de strategiske projekter, der var på banen dengang, ikke skulle gennemføres på daværende tidspunkt.

- Vi blev enige om, at de projekter skulle gennemføres, og så måtte vi tage en drøftelse igen, siger formanden og understreger, at det skete i troen på, at Tue Mantoni ville være ligeså dedikeret, som han indtil da havde været, og det var han.

Dedikeret venter formanden i øvrigt også, at Mantoni vil være indtil den nye topchef, Henrik Clausen, træder til 1. juli og i den tid efter, hvor han skal sætte den nye topchef ind i tingene.

tue

- Vi var heldige, at Henrik Clausen kunne begynde 1. juli., hvilket er overraskende hurtigt, siger Ole Andersen og kalder det "tilfældighedernes spil".

Henrik Clausen var på vej væk fra Telenor og på vej hjem mod Danmark.

Hvor længe de to direktører skal sidde sammen, vil Ole Andersen ikke sige.

- Jeg mener dog, at en ud- og indgående direktør ikke skal sidde lårene af hinanden i al for lang tid, men de to kommer selv til at beslutte, hvor lang tid det bliver. Og når Tue Mantoni går ud ad døren, så er telefonen jo også opfundet, siger han.

B&O-direktør Tue Mantoni.

Selv om Ole Andersen ikke gør sig mange overvejelser om, hvorvidt han gerne havde set Tue Mantoni fortsætte og føre næste fase for B&O ud i livet, så siger han alligevel:

- Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med Tue Mantoni, som jeg gerne havde fortsat. Men når emnet (aftrædelse, red.) bliver bragt op af direktøren selv, må bestyrelsen overveje, om den og virksomheden har en administrerende direktør, der har lyst og energi til endnu et langt sejt træk.

Tue Mantoni var ikke klar til det.

- Det har han helt rimeligt vurderet, at han ikke var, og han måtte videre i teksten. Det måtte man forholde sig til, siger Ole Andersen, der også fremhæver, at den lange tid har givet bestyrelsen mulighed for og tid til at finde ud af, hvad der skulle gøres.

I første omgang tog B&O kontakt til rekrutteringsfirmaer - først løst - men de seneste par måneder har den proces taget fart, oplyser formanden, der også understreger, at Tue Mantoni ikke er fyret.

- Han har selv bragt emnet (aftrædelse, red.) på banen. Og vi har taget en voksen drøftelse af, hvad vi gør, siger han.

henrik clausen

Bestyrelsesformanden oplyser også, at Tue Mantoni ikke får et decideret såkaldt gyldent håndtryk.

- Der er ikke tale om et gyldent håndtryk. Han behandles efter sin kontrakt, og får løn i 18 måneder efter han holder op, oplyser Ole Andersen.


Jens chr hansen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen