Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Tre årsager til Pandoras imponerende succes

Pix-Pandora
Kunderne kan lide, hvad de ser, når de besøger Pandoras butikker. Vild vækst og en opjustering blev præsenteret, da smykkeselskabet offentliggjorde tal for andet kvartal af 2015. Foto:

Smykkekoncernen Pandora viser imponerende vækst i andet kvartal af 2015. Her er tre hovedårsager til den vilde fremgang.

Vækst i Europa, vækst i Asien og vækst i USA. Den danske smykkekoncern Pandora rammer stort set hele verden med armbånd, fingerringe og halskæder.

Tirsdag morgen kom selskabet med regnskab og kunne endnu engang vise tocifret vækstrater og opjusteringer af forventningerne til omsætningen for hele året. Pandora forventer nu at sælge smykker for 16 milliarder kroner i 2015.

Berlingske Business har bedt aktieanalytiker Søren Løntoft fra Sydbank om at komme med tre hovedårsager til Pandoras succes.

1) Flere butikker. Pandora meddelte i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, at selskabet vil åbne endnu flere butikker i 2015, end der tidligere er varslet. Dermed forventer Pandora at åbne 375 nye butikker, hvilket er 50 flere end først planlagt. Foruden de fysiske butikker har selskabet haft stor succes med salg i onlinebutikken, særligt i Storbritannien og for nylig også USA. Online salg åbner for en ny kundegruppe, nemlig mænd, der køber smykker til kvinder.

2) Modne markeder drevet af andre produktkategorier end charms. De populære charms-armbånd bliver skubbet foran, når Pandora går ind på nye markeder. Men selskabet har haft succes med at sælge andre varer på de modne markeder som for eksempel Australien, USA og Storbritannien. Her er salget af fingerringe for eksempel med til at skabe vækst. I USA står fingerringe for 10 procent af omsætningen, og samarbejde med Disney har ligeledes bragt nye produkter på banen, som har bidraget til væksten.

3) Valutakursen. Medvind på valutakurserne har en positiv effekt for en virksomhed som Pandora, der opererer globalt. Pandoras admistrerende direktør, Anders Colding Friis, forklarer også i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, at denne faktor spiller ind i forhold til opjusteringen.

Ingenting går som bekendt så godt, at der ikke er plads til forbedringer. Ifølge Søren Løntoft ligger der attraktive markeder i Kina og Japan og venter på Pandora. Også det tyske marked har potentiale til at vokse yderligere, vurderer analytikeren.

Pandoras smykker bliver solgt i mere end 90 lande fra omkring 9.500 salgssteder. Selskabet blev grundlagt i København i 1982 og har i dag mere end 14.200 ansatte.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen