Berlingske Business

Topchef forlader Parken med øjeblikkelig virkning

anders
FC Københavns administrerende direktør Anders Hørsholt har sagt farvel og tak. Foto:

FCK-ejer Parken Sport & Entertainment har sagt farvel til topchefen. Lalandia-direktør bliver ny koncerndirektør. Formand afviser dramatik i direktør-exit.

Anders Hørsholt fratræder som koncerndirektør i Parken Sport & Entertainment A/S. Det sker efter godt fem år som topchef for koncernen, der ejer fodboldholdet FCK, feriecenteret Lalandia og fitnesskæden Fitness dk.

Selskabet melder ikke noget om, hvorfor 51-årige Anders Hørsholt forlader koncernen, som han været en del af siden 2003, og har haft en række direktørposter i lige siden.

fsdfasdf12123

I en kortfattet meddelelse oplyser Parken, at Jan Harrit med virkning fra i dag er udnævnt til ny koncerndirektør. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Lalandia, i hvilken han fortsætter uændret.

»På baggrund af Lalandias stærke resultatudvikling under Jan Harrits ledelse, har det været et naturligt valg, at udnævne Jan Harrit til koncerndirektør i Parken Sport & Entertainment A/S. Jeg glæder mig samtidig over, at vi har et stærkt ledelsesteam i Parken Sport & Entertainment A/S, som vil blive yderligere forstærket med Katja Moesgaards tiltræden som kommerciel direktør i FCK den 1. februar 2018,« udtaler bestyrelsesformand Bo Rygaard.

Danmarks nationalstadion og hjemmebane for FC København, Parken.

Bestyrelsesformand i selskabet Bo Rygaard afviser over for Ritzau, at der er tale om en fyring af Anders Hørsholt.

»Der er ingen dramatik i Anders' afsked. Det er en velovervejet ting, og jeg har brugt en del tid sammen med Anders på, hvordan den bedste vej frem var. Afskeden kommer nu, hvor en ny direktør kommer ind i selskabet,« siger Bo Rygaard til Ritzau.

Den nye direktør er Katja Moesgaard, der tiltræder som kommerciel direktør. Hun kommer fra en toppost i DBUs kommercielle afdeling.

»Vi er meget tilfredse med selskabets udvikling, så der er ingen større ændringer på vej,« siger Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand, Bo Rygaard, efter administrerende direktør Anders Hørsholts exit.

Flemming Østergaard

Der er dog ikke lagt op til, at Anders Hørsholt skal have nogen funktion i Parken Sport & Entertainment. Bo Rygaard ønsker ikke at fortælle, om eller hvilken afskedspakke, Anders Hørsholt tager med sig fra selskabet.

»Det hører til privatlivets fred, hvad man forlader selskabet med herinde. Det er vi for professionelle og for store til at inddrage pressen i,« siger Bo Rygaard til Ritzau.

Det skal dog fremgå af selskabets regnskab for 2018.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen