Berlingske Business

Tivolis tamburmajor

17BUSBagside---Lars-Liebst-.jpg
I sine unge dage turnerede Lars Liebst i Europa og USA med verdensberømte Dr. Hook. Men efter et halvt år i San Fransisco sagde han nej tak til tilbuddet om et fast job og rykkede til New York for bl.a. at uddanne sig som lysdesigner.

Med et historisk højt besøgstal på 4,7 mio. gæster præsenterede Tivolidirektør Lars Liebst det bedste årsregnskab i Havens historie.

I 20 år har Lars Liebst slået takten an i forlystelsesparken Tivoli. Da han kom til, havde parken 16.000 abonniner, der købte årskort. I dag er tallet 267.000 For et par år siden sagde han, at hans hjerne fungerede som en rundkørsel mellem venstre og højre halvdel. Med andre ord: Han spænder fra børsregnskab til scenografi – og færdes lige godt mellem jakkesæt og gøglere.

Tivoli

Tivolis tamburmajor begyndte sin karriere med det sprælske, udadvendte og ikke mindst underholdende. Nemlig med at arrangere koncerter i musikbureauet, som han kaldte Kulsækken, med tidens mest populære grupper som Gnags, Alrune Rod og Gasolin. Han var bare 16-17 år og passede sin skolegang i Svendborg, og der måtte en fuldmagt til fra faderen for overhovedet at få myndighedernes accept. Året var 1971.

At han skulle ende som Tivolis boss lå ikke i kortene. For som dreng sagde han skovfoged, hvis nogen spurgte ham, hvad han ville være som voksen. Jobbet som koncertarrangør bød også på en af de tilfældigheder, som indimellem bliver afgørende for hans livsforløb. Han hængte plakater op ved en Dr. Hook-koncert i Fyns Forum. Det verdensberømte band manglede en tekniker. Liebst satte trommesæt op og etablerede lys, og da koncerten var overstået, blev han spurgt, om at han ville med på turné i Danmark og Europa.

Tivoli

Da turneen i Europa var slut, spurgte de, om han ville med til USA. Han tog med til San Francisco i seks måneder, men afslog jobbet som fastansat til fordel for en uddannelse som lysdesigner og stage manager i New York.

Fra teater til forlystelsespark

Tilbage i Danmark kastede han sig over teaterlivet som afdelingsleder ved Statens Teaterskole og endte som konstitueret rektor. I 1982 var han en af initiativtagerne til oprettelsen af Grønnegårds Teatret. Han blev fuldtidsdirektør – den administrative ildsjæl, der skaffede pengene til projektet. Den fuldbyrdede kommercielle karriere blev en kendsgerning, da han i 1996 blev udnævnt til administrerende direktør for Tivoli.

Kim Larsen og verdensstjerne spiller i Tivoli

Siden har han befundet sig på knivsæggen mellem tradition og fornyelse i Georg Carstensens gamle forlystelsespark. Liebst indledte sit regimente med en forlystelsespark, der groft sagt bestod af abonninerne og deres børnebørn. Og et nedslidt Tivoli. Hans strategi blev, at Tivoli både skulle være mangfoldig og ramme alle generationer. De unge eksempelvis med fredagsrock, børnene med Rasmus Klump, de ældre med klassisk musik og haveanlæg og forretningsfolket med attraktive spisesteder.

Livets skrøbelighed blev han sig inderligt bevidst, da han og hans kone, danseren og koreografen Anette Abildgaard, mistede deres tvillingedrenge lige efter fødslen. Det ændrede for altid Lars Liebst prioriteter. Det gælder om at være til stede i nuet og være der for familien og vennerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen